Seneste nyheder

Skarp kritik: Politikerne ved ikke nok om biodiversitet

Ditte Hjorth Würtzenfeld

Foto: Ditte Hjorth Würtzenfeld

Biodiversitet kan forstås som mangfoldigheden og stabiliteten af økosystemer. Og netop dette er noget, de kommunale politikere skal lære mere om ifølge Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Af Ditte Hjorth Würtzenfeld

I en artikel fra Danske Kommuner, udtaler Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, at der ikke er styr på viden om biodiversiteten blandt kommunalpolitikere. Han udtaler til netavisen, at det er vigtigt at vide noget om naturen for at kunne tage beslutninger om den. 

Han vil nu tilbyde at komme ud til kommunerne og holde gratis foredrag. 

Men, i Syddjurs kommune har man godt styr på det med biodiversiteten. Det mener byrådspolitiker og medlem af Natur, teknik og miljøudvalget, Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V). 


”Nej, kommunalpolitikere ved ikke nok om biodiversitet, da de ikke er fagfaglige. Men jeg synes, at jeg, også fordi jeg har stor interesse i det, har jeg ret godt fat i, hvad det er,” udtaler han. 

Heller ikke et tilbud om et gratis foredrag vil friste Jørgen:

”Det er jo et fint nok tilbud. Men det er lidt, sådan en ting som både politikere og eksperter falder i, det med foredrag. Men jeg er faktisk ret god til at forstå tingene første gang. Så det skal han da være velkommen til, hvis der er nogle, der mener, han kan klæde dem bedre på. Men jeg tror, alle herude i det her område, er fuldstændig klar over, hvad Morten D.D står for og hvad hans syn er på det. Så det behøver han ikke at gøre for min skyld,”

Jørgen fortæller, at ligefrem være en fordel, at man ikke ved alt om biodiversitet:  

”Hvis man derimod, som mig, eller mine kollegaer, har nogle begrænsende faktorer, så ser man en lille smule bredere på det. Jeg vil rigtig gerne nå frem til mere biodiversitet, men på vejen derhen skal det også gavne andre formål,”

En undersøgelse fra december 2021 foretaget af Mejeriforeningen viste, at hver fjerde dansker ikke føler, de ved nok om biodiversitet. Det er 40 procent. Undersøgelsen viste derudover, at der også var meget misinformation om emnet. 

Niels Peter Mogensen(Ø), byrådspolitiker og biolog, mener at foredrag ville være er en god idé. Han fortæller, at det er vigtigt, at de ved noget om naturen, og et foredrag ville ikke være af vejen: 

”Det synes jeg lyder rigtig godt. Det er der nok nogle, der kunne trænge til at lære noget mere om,”

Byrådspolitiker, Bjørn Jensen(C), tilslutter sin Niels Peter Mogensens holdning: 

”Det er en god ide. Som udgangspunkt er vi ikke teknokrater, vi repræsenterer det brede udsnit af borgerne, men vi skal da være klædt godt på til at træffe de bedste beslutninger på vegne af borgerne,”

Nyt initiativ i politisk modvind: allerede mange lignende tilbud

Oliver Gohr

Den 36-årige Kristina Anna Nielsen føler et behov for et nyt folkehus i Ebeltoft, men formand for kultur, fritid og landdistrikter Heine Skovbak Iversen mener, at man bør se andre veje

Af Oliver Gohr

Kristina Anna Nielsen er på barsel med sin nyfødte søn, men hun er i gang med et større projekt. Hun har haft sønnen med til den lokale kirkes børnearrangementer, men nu er sæsonen slut, og det har fået hende til at ville starte et nyt børne- og folkehus med resten af mødrene og bruge den gamle præstegård i byen som facilitet.

Heine Skovbak Iversen, der er 2. viceborgmester i Syddjurs fra Radikale venstre og formand for det nye udvalg ’kultur, fritid og landdistrikter,´ synes dog ikke, at det er det rigtige for Ebeltoft. Han forstår, at mødrene ønsker et sted, de kan være om dagen, men han mener, at man bør prioritere de allerede eksisterende faciliteter:

”Jeg synes, det er godt at folk vil lave sådanne arrangementer og mødes, men vi har allerede mange kultur- og forsamlingsinstitutioner, som jeg synes man skal benytte sig af så meget som muligt. Det er første prioritet”

Kristina Anna Nielsen er godt klar over mulighederne for mødesteder, og ifølge hende skal det heller ikke fungere som konkurrence, men hun føler behovet for et mere folkeligt og billigere mødested:

”Vi har Maltfabrikken, som er det helt store flotte kulturelle tiltag, og vi er alle meget glade for det, men sagen er bare, at det er dyrt at leje lokaler der, og det er heller ikke lige et sted hvor man mødes og hænger ud. Det vil vi gerne lave”

Heine Skovbak støtter ideen om, at mødrene mødes og laver arrangementer, og håber samtidig at den gamle præstegård bliver brugt til noget, men han mener altså ikke, at en kombination af de to bliver en prioritet. Der er dog faldet noget på plads i forhold til gruppens ønsker, og det ser Heine Skovbak meget positivt på:

”Det er de her fællesskaber, som vi jo så enormt gerne vil, og nu har jeg fået at vide, at de har lavet en aftale med Maltfabrikken om, at de kommer et par dage om ugen, og det er jeg virkelig glad for, det er jo det vigtigste”.

Alternativ behandling: Lamaterapi kan være løsningen

Frederik Løkkegaard

Beate Regnery har et særligt forhold til sine lamaer. Her ses hun med Allegro. (Foto: Andreas Merrald)

Et stadigt stigende antal danskere oplever udfordringer med deres mentale sundhed. Vejene ud af det kan være mange, men i Dråby lidt udenfor Ebeltoft ligger en gård, der tilbyder en helt særlig behandlingsform – lamaterapi.

Af: Frederik Løkkegaard

Blandt hø og fritgående høns står Beate Regnery ved indkørslen til sin gård. Hun smiler lunt, mens hun dirigerer bilen på plads. Gården er ikke helt som de andre i området.

Beate Regnery og hendes mand deler nemlig gården med 22 lamaer og 3 alpakaer. De er ikke bare en del af familien, men også samarbejdspartnere. Sammen driver de coachingvirksomheden Ebeltoft Lamaer, der tilbyder terapi, coaching og mindfullness.

Behandlingerne varierer alt efter patientens behov, men den er grundlæggende den samme.

”Lamaer er meget følsomme og tør først op, når de er helt trygge. De har stærke personligheder, så vi matcher altid vores patienter med den rigtige lama”, fortæller Beate Regnery.

”De spejler sig i patienten og viser hengivenhed, når de føler sig fortrolige. Det hjælper patienterne med at se deres problemer i et nyt lys og give en indre ro”.

Ifølge en rapport om danskernes mentale helbred udarbejdet af Social- og Indenrigsministeriet, er der de seneste ti år blevet flere og flere danskere, der bliver diagnosticeret med en psykisk lidelse. Blandt børn og unge er der sket en stigning på 52 pct. så det i dag er 49 pr. 1.000 0-17-årige.

Patienterne hos Ebeltoft Lamaer kommer fra nær og fjern i takt med at behandlingsformen vinder ind på befolkningen.

Nogle få måneder efter åbning: “Det er noget, man taler om alle steder i byen”

Line Sofie Beck

Lotte Jensen, formand for ‘Kulturgrunden Hornslet’, er glad for de lokales støtte til projektet 
Foto: Facebooksiden Kulturgrunden Hornslet  

På trods af at det nye kulturhus i Hornslet endnu ikke er blevet bygget, og stadigvæk blot er et projekt, er opbakningen fra lokalbefolkningen i byen stor.  

Af Line Sofie Beck

Lotte Jensen, som er formand for den nystartede forening ‘Kulturgrunden’ har de seneste par måneder efter foreningens åbningsfest kunnet mærke, at det nye kulturhus er et projekt, som mange frivillige gerne vil være med til. 

Den 15. oktober 2021 holdt Hornslet åbningsfest for at fejre byens nystartede forening og det kommende kulturhus i byen.  

“Alle folk er utrolig positive,” siger Lotte Jensen 

Den nye forening har oplevet, at byen mangler et samlingssted. I forvejen eksisterer byens bibliotek og Rosenholmfestival, hvor folk kan samles, men det har ikke været nok for befolkningen i Hornslet.  

“Hornslet er en by i udvikling,” siger Lotte Jensen og forklarer yderligere:  
“Der er en masse nye boligkvarter, hvor folk flytter til, hvilket gør, at man ikke længere kender hinanden på samme måde mere.”  

“Byen har brug for et nyt samlingssted, hvor folk kan mødes og få skabt en ny fælles identitet,” siger hun og tilføjer: “Vi skal have udviklet byens fælles dna. Det mangler vi simpelthen.”  

“Det er noget, man taler om alle steder i byen,” siger Lotte Jensen om den nye forening og det kommende kulturhus.  

Lotte Jensen vil som formand for den nye forening sørge for, at borgerne hele tiden føler sig hørt. “Det bliver vores hus,” afslutter hun.  

  • ‘Kulturgrunden’ skal den 2. februar til møde med Kulturudvalget i Syddjurs Kommune, hvor fremtidige planer skal drøftes.  
  • Herefter kan lokalbefolkningen i Hornslet glæde sig til generalforsamling, der bliver afholdt den 24. februar, hvor projektets planer skal præsenteres.  
  • Desuden er en hjemmeside under opbygning, og Lotte Jensen forventer, at den er klar omkring samme dato.
  • Byggeriet forventes at starte i 2024, og Lotte Jensen håber, at det splinternye kulturhus er klar til brug i september 2025.  

En rapport fra 2020 foretaget af Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet viser, at der er 410 kulturhuse i Danmark. Det konkluderes i rapporten, at der er et stort antal kulturhuse fordelt over hele landet. 

Bekymret borger om befærdet vej: ”Det er helt uansvarligt”

Sarah Riddersholm Nielsen

Claus Veronese er bekymret for gæsterne ved Femmøller. Han mener nemlig, at fartgrænsen er sat alt for højt. Syddjurs kommune er opmærksomme på vejen.

Af Sarah Riddersholm Nielsen

Kystvejen ved Femmøller er travl om sommeren. Børnefamilier så vel som grupper af unge mennesker skal alle til stranden men for at komme dertil, skal de krydse vejen. Fartgrænsen på 60 km/t har vækket bekymring hos Claus Veronese, som har sommerhus i området.

Om sommeren må man køre 60 km/t men fartgrænsen bliver hævet til 80 km/t, når det bliver vinter. Det er flere borgere, som bor i områder hele året bekymret for.

”Jeg synes, det virker farligt at køre 60 km/t gennem et sommerhusområde. Det er helt uansvarligt, ” Siger Claus Veronese.

Næstformand for natur-, teknik- og miljøudvalget i Syddjurs kommune, Jørgen Ivar Brus Mikkelsen, er opmærksom på vejen, men beslutninger omkring vejen kræver overvejelse af flere sider.

”Vi skal altid overveje trafiksikkerhed og tryghed på den ene side og fremkommelighed på den anden,” siger Jørgen Ivar Brus Mikkelsen.

Vejen bliver brugt af pendlere og håndværkere, hvor nogen har protesteret over en ny ændring i fartgrænsen.

Udvalget har nemlig udvidet fartgrænsen på 60 km/t sidste år. Så hvor man før kunne køre op til 80 km/t lige op til sommerferien, er fartgrænsen nu sænket til 60 km/t fra påske indtil efter efterårsferien.

”Vi er opmærksomme på det. Det er ikke uovervejet, at fartgrænsen er, som den er,” siger Jørgen Ivar Brus Mikkelsen.

Der har ikke været større trafikuheld på Kystvejen indtil videre.

Smykkebutik flytter med ejeren til Vestjylland

Heidi Kirkeby Mogensen

Efter mange år hvor BY DENGSØ har haft adresse i Knebel, flytter smykkebutikken og dens ejer til den lille by Spjald i Vestjylland.

Af Heidi Kirkeby Mogensen

De sidste par år har Syddjurs kommune oplevet en tilvækst af virksomheder, men Jette Dengsø og hendes smykkebutik BY DENGSØ flytter snart fra kommunen og længere vestpå til vestjyske Spjald.

Smykkebutikken BY DENGSØ har sidste åbningsdag på sin nuværende lokation fredag den 28. januar. Jette Dengsø river rødderne op i Knebel og planter dem i stedet i det vestjyske, hvor hun har fundet sit drømmehus.

De sidste par dage har nogle af Jette Dengsøs kunder været forbi butikken for at sige på gensyn.

Flytningen har hverken noget med økonomi eller lokationen at gøre. Huset, hun bor i nu, er et dødsbo, og hun fortæller, at det til tider har været svært at leve i. Derfor søgte hun og hendes mand et nyt hjem, som de nu har fundet:

“Man skal bare være åben og følge sit hjerte, og det er det, vi gør,” siger Jette Dengsø.

Hun fortæller, at det selvfølgelig er lidt vemodigt at skulle flytte, men samtidig glæder hun sig også.

”Energien i det nye hus er fantastisk,” siger hun.

Jette Dengsø frygter ikke at miste kunder, da hendes forretning ligger i webshoppen. Nogle af de kunder, hun har, kommer helt fra Sjælland for at købe hendes smykker. Om den fysiske butik siger hun:

“Det var bare en drøm. At kunne åbne for folk, og de kunne komme ind og røre og mærke smykkerne på en helt anden måde,” forklarer hun.

I det nye hus i Spjald er der plads til, at hun kan have et showroom med hendes smykker og krystaller, hvilket er ekstra bonus for hendes butik.

Barejer jubler: ”Jeg skal ikke længere lege politibetjent”

Emma Lindberg

På et pressemøde onsdag aften annoncerede Statsministeren, at alle corona restriktioner er afskaffet fra tirsdag den 1. februar. Det betyder, at gæsterne på den Den Skæve Bar i Ebeltoft ikke længere skal vise coronapas og bære mundbind. 

Af Emma Lindberg

Fremover må barer landet over holde åbent til længere end kl. 22. Det fortalte Mette Frederiksen (S) i går på et pressemøde. Det glæder indehaveren af Den Skæve Bar i Ebeltoft, Lotte Petersen. 

”Omsætningen er størst i de sene timer”, forklarer Lotte Pedersen og fryder sig over, at de nu må holde længere åbent.

Hun har valgt ikke at holde lukket denne vinter og har derfor ikke modtaget lønkompensation, selvom omsætningen har været lavere end normalt. 

”Vi glæder os over, at vi ikke længere skal lege politibetjente og tjekke coronapas”, jubler Lotte Petersen. 

Hun fortæller, at de, der kommer på baren, er voksne mennesker, der er gamle nok til at tage ansvar for sig selv. Derfor føler hun, at det er forkert, at regeringen har lagt ansvaret over på restaurationsbranchen.

Politiet har været forbi flere gange for at tjekke om reglerne bliver overholdt, men Den Skæve Bar har aldrig modtaget bøder for ikke at have overholdt restriktionerne. 

Mette Frederiksen lovede på pressemødet, at det var slut med restriktioner. Lotte håber, at hvis der i fremtiden kommer restriktioner, så vil reglerne være mere gennemskuelige – også for gæsternes skyld.

Skolerne i Syddjurs Kommune ligger over landgennemsnittet på flere parametre

Chiara Bastiani Storm

En ny analyse viser positive tal for 9.klasselevernes afgangseksamener i Syddjurs kommune. Flere unge tager de obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen og flere opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne 

Af: Chiara Bastiani Storm 

En analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed viser, at skoler i Syddjurs Kommune på flere parametre ligger over landsgennemsnittet.

Skolerne i Syddjurs klarer sig for eksempel bedre, når det kommer til, hvor mange 9.klasses elever, der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne. Det gør 88 procent af eleverne i kommunen. Det er tre procent mere end landsgennemsnittet.

Samtidig er der flere, der tager de obligatoriske prøver ved folkeskolens afgangseksamen. Det gør 90 procent af de unge i kommunen. Det er to procent mere end landsgennemsnittet.

Formand for udvalget for familie-, børn- og læringsudvalget Kirstine Bille udtaler på Syddjurs Kommunes hjemmeside: 

 ”Tallene fra den nye analyse er en god indikator for, at vores folkeskole er på rette vej. Det er et af vores klare mål, at flere elever bliver klar til at kunne tage en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse.”

Forurenet badevand: Fedtemøg invaderer bystrand

Iben Marie Ryberg

Spildevandsanlægget fører forurenet regnvand ud i havet via meterlange betonrør. Det brune fedtemøg ligger på både sten og sand.
Foto: Iben Marie Ryberg

På stranden bag Fregatten Jylland har vandforureningen sat en kæp i hjulet på planerne om en by-strand.
Vandet er nemlig så forurenet, at kysten er dækket til af ildelugtende fedtemøg. 

Af Iben Marie Ryberg

Der er ikke meget hvid sandstrand tilbage på kyststrækningen ved Strandvejen i Ebeltoft. Strandsand og sten er dækket til med rådne brunalger fra havet også kaldet fedtemøg.

Havet er stærkt forurenet af regnvand fra Ebeltofts rensningsanlæg. Konsekvensen af spildevandsudlednigen er, at mængden af næringsstoffer i havet bliver alt for stor. 

Ifølge marinbiolog ved Københavns Universitet Jens Peder Jeppesen kan manglen på ålegræs ved stranden være tegn på forurenet vand: 
”Ålegræs kan ikke lide større udledninger af spildevand. Det gør, at fedtemøget sætter sig på stængerne.” 

Ved Boeslum strand, i den anden ende af Ebeltoft, ligger også spildevandsanlæg få hundrede meter fra vandkanten. Her er vandkvaliteten også udfordret. Mængden af og ålegræs på stranden er nærmest ikkeeksisterende.
Markant anerledes ser det ud på stranden vest for vindmøllerne i Ebeltoft, som ligger placeret 9 kilometer fra anlægget.

Træk i slideren for se at mængden af tang på de to strande. Grafik: Ditte Hjorth Würtzenfeld. Foto: Iben Marie Ryberg.


Forklaringen findes i Ebeltofts kloakeringssystem, som trænger til en overhaling. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang separat kloakering i Ebeltoft, og det tvinger kommunen til at løse problemet med spildevand ved at udlede det i havet. 

I Ebeltoft Kommune har man lavet en tiårig plan om en ny hovedstruktur i forhold til spildevand. Vandet skal føres til Fornæs i Grenaa, hvor man har et større og mere effektivt rensningsanlæg og et hav, som bedre kan tåle udledningerne. 

Næstformand for Natur-Teknik og Miljøudvalget i Syddjurs Kommune, Jørgen Ivar Mikkelsen, anerkender problemet: ”Vandet er ikke godt nok til at lave badestrand i byen. Det er rigtig skidt.”

Udover den tiårige plan er der ikke lavet yderligere tiltag for at undgå spildevandsforurening i Ebeltoft på kortere sigt. 

Opfølgning: Dyreelskere bliver til dyreplagere

Asger
(Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Vilde ponyer græsser i området omkring Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge, tirsdag den 25. januar 2022. I 2016 blev 16 vilde ponyer udsat i Nationalpark Mols Bjerge for at skabe vildere natur i nationalparken.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Gårsdagens nyhed omkring en gruppe aktivister, der smed hø ind til de fritgående dyr på Molslaboratoriets arealer, møder nu hård kritik fra seniorforsker og museumsdirektør.

Af Asger Hinsch

Mandag aften stod agendaen for en gruppe anonyme aktiviser på at fodre dyrene på Molslaboratoriets arealer med hø, fordi der var en klar intern forståelse om, at dyrene sultede. Efterfølgende blev høet fjernet af personalet fra Molslaboratoriet og der blev indsendt en politianmeldes af aktivisterne til Østjyllands politi. Nu stilles der også hård kritik af gruppens handling.

“Man kan ikke have ubegrænset vækst i bestanden”

Rasmus Ejrnæs

Aktivisternes handling har ramt en nerve hos seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs. Han ser på aktivisterne som sabotører og løgnere, der ødelægger et projektet, som handler om at sætte dyrene fri.

”Aktivisterne handler på en formodning om, at der er vanrøgt af dyrene og det er rent ud sagt løgn. Det er faktuelt forkert og det er ekstremt veldokumenteret”, siger Rasmus Ejrnæs.

Han forklarer, at det ikke er dyrene på Mols Bjerge, der lider, men det gør de næsten alle andre steder i Danmark. Man skal sætte det hele i perspektiv til produktionsdyrenes liv. Tvang og slaveri bliver en del af dyrenes hverdag, når man opdrætter dem til at skulle malkes eller slagtes. Ureguleret vækst i bestanden er også et problem, fortæller Rasmus Ejrnæs.

”Det er som at tisse i bukserne, når man fodrer dyrene, fordi man bliver nødt til at regulere dem. Hvis de er i god fodertilstand hele året rundt, bliver man nødt til at sterilisere dem eller aflive dem, fordi de ellers formerer sig ud i uendeligheden. Man kan ikke have ubegrænset vækst i bestanden”, forklarer Rasmus Ejrnæs.

Museumsdirektør for Naturhistorisk Museum Aarhus, Bo Skaarup, melder sig også på banen igen og giver hans tanker på, hvorfor fodringen af dyrene er kritisable. Han fortæller, at grundprincippet bag projektet er, at se udviklingen hos dyrene i et område, hvor de kan passe sig selv, dog til enhver tid under lovens rammer. I en forlængelse af dette forklarer han, at projektet også indebærer, ikke at fodre dyrene med føde, der er fyldt med gødning og tilskudsfoder.

”Det helt store problem i dansk natur er, at vi gøder og gøder og dermed, så taber vi en masse dyrearter i Danmark fordi de arter, der kan lide nærringsfattige områder, de dør hver dag”, siger Bo Skaarup

Kritikken i denne artikel, er blevet fremlagt for formanden for facebookgruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP”, Dorthe Brauner Jensen, der har delt videoerne af aktivisterne handling, da kontakt til aktivisterne ikke kunne skabe grundet deres anonymitet. Hun har ikke vendt tilbage.

Markant flere huskøbere end hussælgere – alligevel står husene tomme

Chiara Bastiani Storm

Ebeltoft oplever stor efterspørgsel på helårsboliger. Mange vil bo fast i byen, men der er et begrænset antal helårsboliger ledige. En af grundene kan være kommunens fravalg af bopælspligten.

Af: Chiara Bastiani Storm

Unge som gamle vil gerne flytte til Ebeltoft, men der er ikke boliger nok. Udbuddet på helårsboliger i Ebeltoft er det laveste man har set i 16 år. 

”Der er for få helårshuse til salg i forhold til efterspørgslen. Den problematik har vi haft de sidste to år. I 2018 var der markant længere liggetid, end hvad vi ser i dag” siger Troels Gravgaard, ejendomsmægler i Ebeltoft.

Der er langt flere købere, end der er sælgere i Ebeltoft. Men selvom, der er mange, der ønsker at flytte til byen, forbliver den en turistby.

”Der er butikker, som ikke har åbent om vinteren, fordi der kommer så få kunder, at det ikke giver mening. Til gengæld tjener butikkerne godt på turisterne om sommeren,” siger Helle Dannemare, bestyrelsesmedlem i Handelstandsforeningen i Ebeltoft.

En grund til, at byen forbliver en turistby på trods af den store efterspørgsel, kan være kommunens fravalg af bopælspligten.

”Der er mange, der køber helårshuse og bruger dem som sommerhuse. Det tillader vores lokalplaner,” siger Troels Gravgaard.

Med fraværet af bopælspligten er der ikke krav på, hvordan man skal bruge sin bolig. På den måde kan husene stå tomme udenfor højsæsonerne.

”Hvis de, som har købt en villa for at bruge det til sommerhus, i dag udbyder husene til salg, så ville husene formentligt blive købt af nogen, som ønsker at bebo ejendommen helårligt. For to år siden var det anderledes, men jeg tror vi fortsat vil opleve stor efterspørgsel på helårshusene,” siger Troels Gravgaard.

Der er 7220 helårsbeboere i Ebeltoft og omkring 90.000 i sommerhøjsæsonen.

”Politikkerne skal vurdere, hvad der er bedst for Ebeltoft. Er det højsæsonenerne, hvor folk strømmer til, eller er det at få indbyggertallet til at stige på helårsbasis,” siger Troels Gravgaard.

Begejstring over valg af Messerschmidt: “Morten er god til at lytte til baglandet”

Christoffer Møller

Udpegelsen af Morten Messerschmidt som ny formand vækker glæde hos Dansk Folkepartis lokalforening i Syddjurs

Da Dansk Folkeparti på et ekstraordinært årsmøde i søndags valgte ny formand for partiet, var det med deltagelse af 11 medlemmer fra lokalforeningen på Syddjurs. Valget faldt som bekendt på Morten Messerschmidt, blandt andet med stemmeopbakning fra Ebba Grethe Møgelvang.

Hun har været bestyrelsesformand for lokalforeningen siden 2015, og har længe følt at DF har trængt til en ny formand. Det har de nu fået, og glæden er til at mærke.

“Morten er en fantastisk dygtig, ung mand. Han er veltalende og god til at snakke med alle mennesker”.

Hun har selv haft flere møder med den nye formand igennem årene, og roser ham for sin velvillighed til at lytte og hjælpe, når der har været behov for det i sit arbejde i Syddjurs kommune. Det har, ifølge hende, manglet under tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl.

Op til valget har medlemmerne af lokalforeningen ikke diskuteret, hvem de ville stemme på, men hun påpeger, at alle er meget glade for Messerschmidt. Det er altså en forenet lokalforening, som nu håber på, at partiet går imod bedre tider.

Ebba Grethe Møgelvang tror, at den nye formand kan være med til at vende de dårlige meningsmålinger. Det mener hun nemlig var stærkt medvirkende til det skuffende resultat ved kommunalvalget, hvor DF mistede deres pladser i byrådet og nu står helt udenfor.

Hun er i øvrigt ikke bekymret om den forestående dom i Meld og Feld sagen, hvor den nyslåede formand er tiltalt for at svindle med EU-midler.

På spørgsmålet om en potentiel dom vil ændre hendes syn på ham, er svaret et klart og bestemt nej.

Bestyrelsesformand Ebba Grethe Møgelvang Foto: Privat

Fænomen i lokalområde: Facebookgruppe fyldes med disse opslag

Oliver Gohr

Lokale Facebookgrupper plejer at fyldes med flinke henvendelser, ting til salg eller billeder af lokalområdet. Sådan er det også med gruppen ”Ebeltoft netværk”, men én ting adskiller sig. Forsvundne scootere, der flyder i området.

Forsvundne scootere flyder i gadebilledet. Foto: Chenette Christiansen

Af Oliver Gohr

Flinke borgere har den seneste tid lagt billeder op på Facebook af ejerløse scootere typisk med tekster som ”nogen der mangler denne” eller ”denne er fundet ved…”. På to dage har der været tre tilfælde af efterladte scootere i gadebilledet. Det har været billeder fra vandgrænsen på havnen, en skov og bag den lokale fodboldbane. Det er altså typisk steder, som ikke er alt for hyppigt besøgte. 

Opslagene i den lokale Facebookgruppe er ment som et forsøg på at finde den rette ejermand, og det ser ud til at lykkes. Scooteren fra havnen blev lagt på Facebook ved 11-tiden og ved 16-tiden samme dag blev den meldt returneret til ”en glad ejer”

Fænomenet har også bragt teorier med sig. I et kommentarspor i Facebookgruppen lyder en kommentar på at det angiveligt skulle være den samme scooter, der bare bliver flyttet rundt i byen. Dog fremgår det på billederne at den ene scooter er blå, den anden sort med logo bagpå og den tredje sort uden logo.

Ny højskole åbner: Her lærer du om klima og får hænderne skruet ordentligt på

Heidi Kirkeby Mogensen

Bæredygtigt byggeri af minihuse, afgrøder der dyrkes efter permakulturens principper og praktiske kundskaber er nogle af de ting, der er på skemaet hos Højskolen Grobund, der åbner til sommer.

Af: Heidi Kirkeby Mogensen

Tilmeldingen til højskoler er for tiden rekordhøje og mange af dem har klima på programmet, men kun få i samme kaliber som Højskolen Grobund. Her vil de bryde op med fortællingen om at det er finere at være akademiker, end det er at have gået på teknisk skole. Undervisningen kommer til at være meget lavpraktisk, fordi det for dem giver mening at starte der. Som elev kan du lære at save dine egne brædder, karte uld, bygge bomuldstelte, plantefarvning og meget mere.

Jonas Hagen Høj, initiativtager til Højskolen Grobund, mener ikke at klimaproblemerne kan løses ved at sidde og skrive på en computer, man skal derimod ud i virkeligheden på den ene eller anden måde. Derfor, mener han også, at det meget snart bliver problematisk, at ungdommen er meget akademiske og har gået i skole i lang tid, men er fuldstændig ubrugelige med deres hænder.

En anden problematik Jonas Hagen Høj belyser er den modtagerorienterede undervisning, der er på mange højskoler. Han mener:

”Højskoler i dag er sådan et 4. g ophold, for folk der har gået i 3. g. Man kommer ind, læner sig tilbage og så tager man bare imod, det er nærmest ligesom at være på ferie. Det er meget passivt.”

Højskolen Grobund udspringer af økosamfundet Grobund og er nummer to af sin slags i Danmark. Interessen for højskolen er stor, og de har allerede solgt halvdelen af de ophold, som de har sat til salg. Det er på trods af, at højskolen endnu ikke eksisterer andre steder end på hjemmesiden og oppe i initiativtagernes hoveder.

Alan Pauel Bjerre, tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund, mener, at det er en glimrende ide med højskoler, der udspringer fra økosamfund. Han siger:

”At man har et økosamfund, der driver en højskole, er med til at styrke økosamfundet og forankringen i det omkringliggende samfund, så der kommer folk til.”

Flere virksomheder i Syddjurs: En af Danmarks bedste baristaer åbner endnu en forretning

Emma Lindberg

Rasmus Jordt er en af dem, der de seneste år har startet virksomhed i Syddjurs. Nu udvider han forretningen med eget risteri. Foto: Emma Lindberg

De seneste år er antallet af virksomheder i Syddjurs Kommune steget med 26 procent. Rasmus Jordt åbnede for tre år siden Apelgren Jordt Coffee på havnen i Ebeltoft. Nu åbner han endnu en forretning i byen.

Af Emma Lindberg

En ny rapport fra Vækstfonden viser, at antallet af virksomheder i Syddjurs Kommune er steget fra 157 i 2019 til 198 virksomheder i 2021. En fremgang på 26 procent. Omvendt har nabokommunen Norddjurs oplevet en tilbagegang fra 117 til 109 virksomheder i samme periode. 

En af dem, der har startet en virksomhed i Syddjurs, er Rasmus Jordt. Han er tilflytter og åbnede i april 2019 cafeen Apelgren Jordt Coffee i Ebeltoft. Nu flytter han også risteriet, hvor kaffebønnerne bliver ristet, til Ebeltoft, så gæsterne fremover kan købe kaffebønner og andet barista udstyr i byen. 

Bente Steffensen bestyrelsesmedlem i Business Djursland fremhæver Apelgren Jordt Coffee som det gode eksempel på en ny virksomhed i Syddjurs, hvor en tilflytter falder til i byen. Hun påpeger, at cafeen i dag er blevet de lokales samlingspunkt. 

Rasmus Jordt har været i kaffebranchen i 22 år og tidligere fået en 2. plads i DM i Barista. Han mærker tydeligt interessen for den nye butik blandt befolkningen i Ebeltoft: ”Jeg bliver spurgt flere gange om ugen, hvornår vi åbner den nye forretning”, siger Rasmus Jordt.

Han åbner op for en kaffeskole i den nye forretning, som får placering lige ved siden af Maltfabrikken. Risteriet slår dørene op den 16. april 2022 på tre års dagen for den første forretning på havnen i Ebeltoft. 

Ny visuel undervisning fortsætter – Der er udvikling hos både elever og lærere

Sarah Riddersholm Nielsen

Track-undervisning er gået fra at være et forskningsprojekt til at blive en fast del af matematikundervisningen i Syddjurs. Projektet har fået 8,7 millioner kroner til at fortsætte.

Af Sarah Riddersholm Nielsen

Fra 2018 til 2021 var Syddjurs kommune de første, der deltog i et forskningsprojekt for folkeskoler kaldet Track-undervisning. Nu har folkeskolerne valgt, at lærerene kan fortsætte med undervisningen. Dertil har de fået tildelt 8,7 millioner kroner af Tryg Fonden til projektet, fordi det har fået gode resultater.

Resultaterne er udarbejdet af VIA University College, som også har udviklet forskningsprojektet. I deres rapport fra 2021 fremgår det, at man ser både udvikling og effekter hos lærere og elever.

Kirsten Bundgaard Sørensen, som er lærer og matematikvejleder på Ebeltoft Skole, ser også udviklingen.

”Eleverne bliver meget mere fokuserede på forståelse frem for metode. Jeg kan også se udvikling ved lærerne. Det er altid godt at se nye måder at gribe noget an på,” siger Kirsten Bundgaard Sørensen.

Undervisningen tager udgangspunkt i visuel matematikundervisning af for eksempel brøker og talforståelse. Dertil evalueringsopgaver, hvor eleverne selv vurderer, om de har forståelse for emnerne.  

Tina Sølvberg, som er lærer på Rosmus skole, ser mange fordele ved undervisningen, men især elevernes egen deltagelse.

”I opgaverne er de selv med til at mærke efter, og når man præsenterer forskellige regnemetoder, så kan eleverne selv bestemme, hvad de er mest trygge ved,” siger Tina Sølvberg.

Undervisningsmaterialet er egnet for 4. – 6. klasse og stammer oprindeligt fra Singapore.