Opfølgning: Dyreelskere bliver til dyreplagere

(Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Vilde ponyer græsser i området omkring Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge, tirsdag den 25. januar 2022. I 2016 blev 16 vilde ponyer udsat i Nationalpark Mols Bjerge for at skabe vildere natur i nationalparken.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Gårsdagens nyhed omkring en gruppe aktivister, der smed hø ind til de fritgående dyr på Molslaboratoriets arealer, møder nu hård kritik fra seniorforsker og museumsdirektør.

Af Asger Hinsch

Mandag aften stod agendaen for en gruppe anonyme aktiviser på at fodre dyrene på Molslaboratoriets arealer med hø, fordi der var en klar intern forståelse om, at dyrene sultede. Efterfølgende blev høet fjernet af personalet fra Molslaboratoriet og der blev indsendt en politianmeldes af aktivisterne til Østjyllands politi. Nu stilles der også hård kritik af gruppens handling.

“Man kan ikke have ubegrænset vækst i bestanden”

Rasmus Ejrnæs

Aktivisternes handling har ramt en nerve hos seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs. Han ser på aktivisterne som sabotører og løgnere, der ødelægger et projektet, som handler om at sætte dyrene fri.

”Aktivisterne handler på en formodning om, at der er vanrøgt af dyrene og det er rent ud sagt løgn. Det er faktuelt forkert og det er ekstremt veldokumenteret”, siger Rasmus Ejrnæs.

Han forklarer, at det ikke er dyrene på Mols Bjerge, der lider, men det gør de næsten alle andre steder i Danmark. Man skal sætte det hele i perspektiv til produktionsdyrenes liv. Tvang og slaveri bliver en del af dyrenes hverdag, når man opdrætter dem til at skulle malkes eller slagtes. Ureguleret vækst i bestanden er også et problem, fortæller Rasmus Ejrnæs.

”Det er som at tisse i bukserne, når man fodrer dyrene, fordi man bliver nødt til at regulere dem. Hvis de er i god fodertilstand hele året rundt, bliver man nødt til at sterilisere dem eller aflive dem, fordi de ellers formerer sig ud i uendeligheden. Man kan ikke have ubegrænset vækst i bestanden”, forklarer Rasmus Ejrnæs.

Museumsdirektør for Naturhistorisk Museum Aarhus, Bo Skaarup, melder sig også på banen igen og giver hans tanker på, hvorfor fodringen af dyrene er kritisable. Han fortæller, at grundprincippet bag projektet er, at se udviklingen hos dyrene i et område, hvor de kan passe sig selv, dog til enhver tid under lovens rammer. I en forlængelse af dette forklarer han, at projektet også indebærer, ikke at fodre dyrene med føde, der er fyldt med gødning og tilskudsfoder.

”Det helt store problem i dansk natur er, at vi gøder og gøder og dermed, så taber vi en masse dyrearter i Danmark fordi de arter, der kan lide nærringsfattige områder, de dør hver dag”, siger Bo Skaarup

Kritikken i denne artikel, er blevet fremlagt for formanden for facebookgruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP”, Dorthe Brauner Jensen, der har delt videoerne af aktivisterne handling, da kontakt til aktivisterne ikke kunne skabe grundet deres anonymitet. Hun har ikke vendt tilbage.

Asger