Bæredygtigt byggeri af minihuse, afgrøder der dyrkes efter permakulturens principper og praktiske kundskaber er nogle af de ting, der er på skemaet hos Højskolen Grobund, der åbner til sommer.

Af: Heidi Kirkeby Mogensen

Tilmeldingen til højskoler er for tiden rekordhøje og mange af dem har klima på programmet, men kun få i samme kaliber som Højskolen Grobund. Her vil de bryde op med fortællingen om at det er finere at være akademiker, end det er at have gået på teknisk skole. Undervisningen kommer til at være meget lavpraktisk, fordi det for dem giver mening at starte der. Som elev kan du lære at save dine egne brædder, karte uld, bygge bomuldstelte, plantefarvning og meget mere.

Jonas Hagen Høj, initiativtager til Højskolen Grobund, mener ikke at klimaproblemerne kan løses ved at sidde og skrive på en computer, man skal derimod ud i virkeligheden på den ene eller anden måde. Derfor, mener han også, at det meget snart bliver problematisk, at ungdommen er meget akademiske og har gået i skole i lang tid, men er fuldstændig ubrugelige med deres hænder.

En anden problematik Jonas Hagen Høj belyser er den modtagerorienterede undervisning, der er på mange højskoler. Han mener:

”Højskoler i dag er sådan et 4. g ophold, for folk der har gået i 3. g. Man kommer ind, læner sig tilbage og så tager man bare imod, det er nærmest ligesom at være på ferie. Det er meget passivt.”

Højskolen Grobund udspringer af økosamfundet Grobund og er nummer to af sin slags i Danmark. Interessen for højskolen er stor, og de har allerede solgt halvdelen af de ophold, som de har sat til salg. Det er på trods af, at højskolen endnu ikke eksisterer andre steder end på hjemmesiden og oppe i initiativtagernes hoveder.

Alan Pauel Bjerre, tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund, mener, at det er en glimrende ide med højskoler, der udspringer fra økosamfund. Han siger:

”At man har et økosamfund, der driver en højskole, er med til at styrke økosamfundet og forankringen i det omkringliggende samfund, så der kommer folk til.”

Hvert år går der 814.000 tons mad til spilde i Danmark. Det vil Madspilds-Pensionatet gøre op med, også selvom deres fællesspisning bliver aflyst.

Af Heidi Kirkeby Mogensen

Madspilds-Pensionatet er denne uge, grundet corona, blevet forhindret i at afholde deres månedlige fællesspisning. Råvarerne, som skulle være brugt til maden, skal ikke gå til spilde, og derfor har de valgt, at man kan komme og hente det i en af de syv byer, hvor foreningen normalt holder til.

Steffen Sand, en af de frivillige i Madspilds-Pensionatet, fortæller, at der ikke er nogen økonomisk gevinst for foreningen, det handler om at bekæmpe madspild sammen og skabe rammer for et fællesskab. Maden får de sponsoreret af lokale supermarkeder, som de har aftaler med. Det er mad, der ellers var blevet smidt ud, men fordi foreningen aftager det, bliver det ikke en del af statistikken over madspild.

“Der er en hel masse mennesker rundt omkring, der hjælper med at dele mad ud i en forskellig skala, så det, der ikke kommer afsted her, bliver sendt ud til andre steder, hvor det bliver delt videre. Der er sådan et netværk, der ligger under det hele,” siger Steffen Sand.

En af de mennesker, der er en del af netværket, er Edith Clausen, der i dag er mødt op for at indsamle råvarer til folk, der ikke selv har mulighed for at møde op ved Sognegården i Hornslet. Hende og hendes mand kører rundt til forskellige familier, som de har aftaler med. Hun siger, at der er utrolig meget madspild, og derfor er det et rigtig godt initiativ.

“Jeg synes, det er imponerende. Det er flot. De frivillige, der laver det – det er supergodt,” siger Edith Clausen.

Under normale omstændigheder, hvor corona ikke er inde i billedet, er der fællesspisning en gang om ugen, den sidste uge i hver måned.

Foreningen har planer om at blive en socialøkonomisk virksomhed. Flere penge mellem hænderne ville betyde, at fællesspisningen kunne foregå oftere, der ville komme flere mennesker og dermed kunne aftages mere mad.