Seneste nyheder

Lokal ildsjæl brænder for at vise byens glød

Andreas Kloster

Camilla Lykke Jakobsen sætter en ære i at vise både turister og lokale, hvad Ebeltoft har at byde på. Dette gør hun igennem sin instagram-side ved navn ”GoVisitEbeltoft”

Af Andreas Kloster

”Jeg ved det her kan gøre en forskel. Jeg tror på, at det kan nå langt ud”

Siger Camilla Lykke, som står bag siden GoVisitEbeltoft. Hun startede instagram-siden for at have et frirum, hvor hun kunne poste siden billeder af Ebeltoft og omegn. Siden udviklede sig dog hurtigt til noget større. Grundet voksende opmærksomhed, og positiv respons, så blev fotohobbyen hurtigt byttet ud med et mål. Et mål om, at vise folk der befinder sig i Ebeltoft, hvad feriebyen har at byde på.

”Skabertrangen og de pæne billeder, er helt sikkert noget som lokker folk til byen”

Fortæller Camilla Lykke. Hun håber på, at hendes side også kan være med til at lokke både unge som gamle til byen.

Camilla er selv født og opvokset i Ebeltoft. Hun fortæller, at hun har et stort kendskab til de specielle steder og seværdigheder, som byen har at byde på.

Grundet Camillas opvækst og store arrangement, mener hun også at hun er en af de ideelle til at have en side som denne.

Camilla fortæller, at det er nemmere for hende som lokalperson at give informationer og anbefalinger fra lokalområdet, end det er for de større organisationer, der sidder længere væk. Et eksempel på dette er VisitAarhus, som også dækker Ebeltoft.

I løbet af de sidste par år, er det ifølge Syddjurs Kommunens Budgetavis kun aldersgrupperne 0-5, og 65+ der er voksende i Ebeltoft. Dette er også en statistik, som Camilla Lykke håber på at kunne ændre. Hun håber hendes side, og det moderne take, hun tager på turismen, kan være med til at lokke de unge ud og besøge Ebeltoft.

Nyt liv til gamle bygninger: Tocifret millionbeløb doneret

Frederik Løkkegaard

Mange af de små danske byer har stadig et centrum med bygninger og gader fra fortiden. Ebeltoft er én af dem.

Af Frederik Løkkegaard.

På den lille, brostensbelagte plads i centrum er der planlagt en gennemgribende renovering af det gamle rådhus, Postladen og Siamesisk Samling. Ifølge Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn sker det med henblik på at bevare det gode kulturmiljø og styrke Museum Østjyllands formidling til borgerne.

Ebeltoft bymidte står som en historisk tidslomme med sine skæve bindingsværkshuse og små gader. I centrum af det hele ligger den gamle Rådhuskarré, der trænger til en kærlig hånd.

”Det er super at have nogle rigtig gode frivillige, der søger fonde og står for det her”, fortæller byrådsmedlem og næstformand i Syddjurs Erhvervs- og Planudvalg Ole S. Hansen (A).

Ildsjælene fra byens museumsforening har skaffet 12 millioner kroner til projektet.

De mange penge til renoveringen er blevet doneret af Realdania, A. P. Møller Fonden, museumsforeningen, Ebeltoftfonden, Nationalpark Mols Bjerge og Kulturstyrelsen.

Syddjurs Kommune er selv med til at finansiere projektet og har på byrådsmødet den 12. januar i år bevilget yderligere 600.000 kroner.

”Det optager mig rigtig meget, at vi bevarer vores kulturarv”, siger Ole S. Hansen i forbindelse med kommunens bevarende lokalplan.

Corona satte en stopper for fællesspisningerne, men kampen mod madspild kæmpes stadig

Heidi Kirkeby Mogensen

Hvert år går der 814.000 tons mad til spilde i Danmark. Det vil Madspilds-Pensionatet gøre op med, også selvom deres fællesspisning bliver aflyst.

Af Heidi Kirkeby Mogensen

Madspilds-Pensionatet er denne uge, grundet corona, blevet forhindret i at afholde deres månedlige fællesspisning. Råvarerne, som skulle være brugt til maden, skal ikke gå til spilde, og derfor har de valgt, at man kan komme og hente det i en af de syv byer, hvor foreningen normalt holder til.

Steffen Sand, en af de frivillige i Madspilds-Pensionatet, fortæller, at der ikke er nogen økonomisk gevinst for foreningen, det handler om at bekæmpe madspild sammen og skabe rammer for et fællesskab. Maden får de sponsoreret af lokale supermarkeder, som de har aftaler med. Det er mad, der ellers var blevet smidt ud, men fordi foreningen aftager det, bliver det ikke en del af statistikken over madspild.

“Der er en hel masse mennesker rundt omkring, der hjælper med at dele mad ud i en forskellig skala, så det, der ikke kommer afsted her, bliver sendt ud til andre steder, hvor det bliver delt videre. Der er sådan et netværk, der ligger under det hele,” siger Steffen Sand.

En af de mennesker, der er en del af netværket, er Edith Clausen, der i dag er mødt op for at indsamle råvarer til folk, der ikke selv har mulighed for at møde op ved Sognegården i Hornslet. Hende og hendes mand kører rundt til forskellige familier, som de har aftaler med. Hun siger, at der er utrolig meget madspild, og derfor er det et rigtig godt initiativ.

“Jeg synes, det er imponerende. Det er flot. De frivillige, der laver det – det er supergodt,” siger Edith Clausen.

Under normale omstændigheder, hvor corona ikke er inde i billedet, er der fællesspisning en gang om ugen, den sidste uge i hver måned.

Foreningen har planer om at blive en socialøkonomisk virksomhed. Flere penge mellem hænderne ville betyde, at fællesspisningen kunne foregå oftere, der ville komme flere mennesker og dermed kunne aftages mere mad.

Færdselsregler skaber problemer for butikker på gågaden i Ebeltoft

Christoffer Møller

Flere butikker på Strøget i Ebeltoft oplever problemer med varemodtagelse. De nuværende regler tillader nemlig kun varebiler at køre ærindekørsel, hvilket skaber problemer, når varerne leveres med lastbil. I nogle tilfælde har det ført til forsinkelser og yderligere omkostninger for de erhvervsdrivende

Af Christoffer Møller

Store vareleveringer har igennem en længere periode voldt problemer for butikker på gågaden i Ebeltoft. Færdselsreglerne tillader kun ærindekørsel for køretøjer under 3500 kg. Det skaber forskellige problemer for butikkerne.

Varerne bliver enten afleveret flere hundrede meter væk eller på overlæssede og svært håndterbare paller for at spare vognmændene flere ture op og ned af den brostensbelagte gade.

I de værste tilfælde har fragtfirmaerne slet ikke leveret forhandlernes produkter, men blot kørt dem retur til terminalen. I disse tilfælde har butikkerne oplevet at skulle betale transportomkostninger igen for at få deres varer.

“Jeg er mest træt af bøvlet. At vi skal ringe rundt, og vi skal blive irriterede på vores leverandører over, at vores varer ikke kommer. Det er jo absolut ikke deres skyld”

Jette Brinch Nielsen, indehaver af Mols Bolsjer


Nogle vognmænd vælger alligevel at køre igennem gaden og læsse deres varer af. Det har forhandlerne på gaden ikke noget problem med, da ekspeditionstiden oftest er kortvarig.


Èn af de butikker, der er værst berørt af problemerne er Mols Bolsjer. Her er indehaver Jette Brinch Nielsen træt af udfordringerne, der har stået på i en årrække.

“Jeg er mest træt af bøvlet. At vi skal ringe rundt, og vi skal blive irriterede på vores leverandører over, at vores varer ikke kommer. Det er jo absolut ikke deres skyld”.

Hun snakkede inden kommunalvalget med byrådspolitiker Kasper Kolstrup, der sagde, han ville tage sagen videre. Indtil videre må de erhvervsdrivende døje med leveringsproblemerne.

Lokal naturelsker og ildsjæl er uforstående: Hvor er de udsultede dyr i nyhederne?

Asger

På diverse facebookgrupper er der stor kritik af rewilding-projektet i Molslaboratoriets arealer. En af grupperne har næsten 15 tusinde medlemmer, og her er Annette Klit en de mange fakkelbærer i debatten. Hun mener ikke, at TV2 har opfyldt rollen som vagthund her.

Af Asger Hinsch

Den smukke natur i Mols Bjerge betræder Annette Klit på næsten daglig basis. Men hendes idylliske naturvandring bliver ødelagt af kreaturer, der i hendes øjne direkte udsættes for vanrøgt i form af manglende føde.

I en mailkorrespondance har Annette Klit været i kontakt med TV2 ØSTJYLLAND og forsøgt at bringe opmærksomhed på de eventuelle brud på dyreværnsloven af Molslaboratoriet, som facebookgruppen og foreningen ”Stop Vanrøgt af Dyr bag hegn” har politianmeldt.

Sidste mail i denne tråd blev sendt d. 13 januar, som Annette Klit ikke har fået nogen respons på.

”Det gider de ikke lave en nyhed om. Det er der åbenbart ikke noget nyt i. Hvis jeg var journalist, ville jeg syntes, at alt det her var mums. Jeg er faktisk lidt rystet”, siger Annette Klit.

Redaktionschef Karsten Smed fra TV2 ØSTJYLLAND forholder sig til denne kritik og fortæller, at han ikke finder den berettiget.

”Historien er løbende blevet dækket rigtig meget af os, og jeg har svaret på flere klager. Enten mener folk, at det bliver dækket for meget eller for lidt. Men skal det i nyhederne, så skal der ske noget mere nyt og afgørende”, fortæller Karsten Smed og forklarer, at en politianmeldelse på ingen måde kan måle sig med en decideret sigtelse i forhold til væsentlighed.

Yderligere henviser han til TV2 ØSTJYLLANDS egen facebookside, hvor de havde en livedebat omkring rewilding d. 12 maj 2021.

Den seneste udvikling i sagen skete mandag aften kl 17, hvor en gruppe aktivister, fodrede fritgående køer med hø. Det blev fjernet af personalet fra Molslaboratoriet samme aften og efterfølgende morgen.

Videooptagelse: Øxenholt Foto

Karsten Smed har ikke siddet på dagens redaktion og har ingen kendskab til videooptagelsen, men forholder sig dog skeptisk til at denne udvikling i sagen kunne gøre nogen forskel til historiens nyhedsværdi.

Syddjurs Kommune kæmper for at løse problem i ældreplejen

Line Sofie Beck

Mangel på arbejdskraft på ældreområdet er et landsdækkende problem. Syddjurs Kommune har de sidste to år sammenlagt fået bevilliget 19 millioner kroner til at udvikle deres ældrepleje. Kommunen håber på, at et projekt kan hjælpe.  

Af Line Sofie Beck

Det er et landsdækkende problem, at der mangler ansatte i ældreplejen. I Syddjurs kommune har man med udgangspunkt i bevillinger fra Sundhedsstyrelsen igangsat projekt ‘Mere Værdig Ældrepleje’, som skal forbedre ældreplejen. Kommunen håber på, at en positivt arbejdskultur kan vække interesse for nye medarbejdere. 

Christoffer Pedersen, som er formand for Sundheds- og ældreudvalget, fortæller, at der har været positive tilbagemeldinger fra projektet. 

“Jeg tror på, at der, hvor vi skal starte, er ved at fastholde medarbejdere,” siger Christoffer Pedersen, og tilføjer: “Hvis vi kan skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderen trives, tror jeg, at det er det væsentligste.”  

Projektet tager udgangspunkt i den hollandske Buurtzorg-model. Den bygger på, at sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere organiserer arbejdet i selvstyrende borgerteams. Ideen er, at medarbejdere har ansvaret for én gruppe af ældre i stedet for flere grupper. 

Rita Vinding, formand for Ældrerådet i Syddjurs Kommune, vurderer, at hvis det ikke var for sygdom, så fungerer projektet godt. “Men der er hele tiden udfordringer med sygdom, og det er virkelig et problem” siger hun. 

Både Christoffer Pedersen og Rita Vinding peger på god trivsel og positiv stemning på arbejdet, som en løsning til det høje sygefravær og mangel på arbejdskraft.  

“Et godt arbejdsmiljø er vigtigt,” siger Rita Vinding. “Dem, der er i ældreplejen, skal ikke flygte hen til andre typer jobs.”  

Der forventes en samlet evaluering af projektet i starten af foråret. Her skal det vurderes, om projektet skal gøres til en fast del af arbejdsprocessen i Syddjurs Kommune.  

Syddjurs Kommune vil opføre solceller ved Høegholm: – Niels føler sig ikke hørt af politikerne

Emma Lindberg

Kommunen har besluttet, at der skal arbejdes videre med etableringen af solceller ved Høegholm, og at borgerinddragelsen er vigtig. Alligevel føler en af naboerne til projektet sig ikke hørt, og byrådet har ikke svaret på hans bekymrede e-mails.

Af Emma Lindberg

Et enigt byråd besluttede sidste år, at der skal arbejdes videre med at opføre fire nye solcelleanlæg i Syddjurs. En af dem skal placeres i Høegholm, hvor Niels Brøgger bor. I referatet fra byrådsmødet i juni 2021 står der, at det er vigtigt, at borgerne i området omkring Høegholm bliver hørt.

Men Niels Brøgger føler sig ikke hørt af politikerne. Tilbage i juni 2021 sendte han en e-mail til alle byrådspolitikere i Syddjurs Kommune, hvor han forklarede sin situation. Her inviterede han også politikkerne forbi, så de med deres egne øjne kunne se, hvordan solcellerne ville påvirke udsigten, men ingen er vendt tilbage.

Niels Brøgger frygter genskind fra solcellerne, og at hans ejendom taber værdi. Han bor mere end 200 meter fra det område, hvor solcellerne skal opføres, står derfor ikke umiddelbart til at få erstatning.

I e-mailen til byrådspolitikerne står: ”Vi føler os utrygge ved, hvordan projekter vil håndtere eventuelt genskin – både for os som naboer og i forhold til trafikken i området.”

Morten Siig (SF) fra Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget kommenterer på Niels’ bekymring om genskin med: ”I lokalplanen skal der tages hensyn til, om han får genskin, derfra hvor han bor.”

Medlem af Erhverv- og Plan udvalget Ole S. Hansen (S) har ifølge ham selv været ude at besøge både lodsejere og de naboer, der bliver berørt af solcelleanlægget. ”Jeg kan kun beklage, hvis han ikke har hørt fra nogen.” siger Ole, og pointerer at byrådet efter høringen beskar i antallet af solceller ved Høegholm.

Syddjurs Kommune fører an i landsdækkende aftale

Kevin Landor Laursen

En landsdækkende prøveordning med fast tilknyttede praktiserende læger har siden 2016 fungeret i Syddjurs Kommune, og tallene viser, at kommunen fører an i implementeringen. Det er dog ikke noget, man har bemærket i Ældre Sagens afdeling i Ebeltoft.

Mandag blev der på et møde i Syddjurs’ kommunalt lægelige udvalg drøftet en kommende forlængelse af den ordning, der har tilknyttet praktiserende læger til en række plejehjem i kommunen. En ordning som Ældre Sagen i mange år har advokeret kraftigt for.

Ordningen blev indført i 2016 og udrulles med et mål om 80 procent dækning på landsplan i 2024. Her godt 5 år efter udrulningen ligger Syddjurs Kommune solidt over landsgennemsnittet på 44 procent dækning.

Syddjurs er blandt de kun 15 procent af landets 98 kommuner, der har læger tilknyttet over halvdelen af de kommunale plejehjem. Dermed fører kommunen altså an i bekæmpelsen af, hvad ældresagen anser som en ”urimelig ulighed,” der forårsager en unfair og skævvredet service på plejehjemmene.  

Det landsdækkende initiativ har til formål at sikre tilknyttede læger til plejehjem. Målet er, at den tilknyttede læge skal tilse de patienter, der ønsker det og både rådgive og undersøge det øvrige personale.

Noget opsigtsvækkende kommer det dog fra formanden for Ældre Sagen Ebeltoft, Aase Møgelvang Bang, at det ikke er noget, man har været klar over i lokalafdelingen.

”Det kender jeg intet til, men det er selvfølgelig positivt,” indrømmer hun på trods af, at hendes egen organisation har bakket kraftigt op om tiltaget gennem mange år.

Rundstykker og kakao: Natklub i Ebeltoft tager kreative midler i brug

Andreas Kloster

Neonlys forude. Diskotek Klods Hans i Ebeltoft, håber inderligt på, at Covid-19 vil miste sin status som samfundskritisk sygdom, og endnu engang give mulighed for en genåbning af nattelivet.

Af Andreas Kloster

En luftbåren sygdom, og tætdansende unge mennesker, har vi lært, er en farlig cocktail. Denne cocktail indeholder blandt andet nedlukning, isolation og ikke mindst høje smittetal.  Siden Covid-19 epidemien brød ud og diskotekernes første nedlukning d.11. marts 2020, har lange nætter på dansegulvet ikke været en realitet for mange unge.

I synet af Jyllands-Postens nyhed omhandlende, at Covid-19 kan miste sin blåstempling som samfundskritisk sygdom, så kan man snart ane de tågede nætter på diskoteket igen.

”Det lyder sgu for godt til at være sandt. Den historie har vi hørt mange gange”

Siger Thomas Helligsø, ejer af diskotek Klods hans i Ebeltoft. Selvom Jyllands-Posten efter sigende skulle have pålidelige kilder, der har afsløret at Mette Frederiksen vil genåbne landet den femte februar, så er Thomas Helligsø stadig ikke overbevist.

”Lukkede arrangementer, hvor du kan få rundstykker og kakao med hjem, det er vejen frem”

Siger Thomas Helligsø. Selvom en potentiel genåbning står for døren, så vil diskotek Klods Hans, og crewet bagved, stadig prioritere de kreative tiltag.

Under epidemien har det været nødvendigt at være kreativ, så man kunne udnytte sine åbne timer bedst muligt. For diskotek Klods Hans og dens ejere, har disse tiltag blandt andet været at give rundstykker og kakao med hjem, eller give et par kulørte drinks når du kommer ind.

Adgangen til rundstykker og drinks, kunne skaffes ved at købe en billet til arrangementet. Dette var en måde hvorpå de kunne sørge for, at det kun var det tilladte antal mennesker der kom ind, og samtidig sørge for at alle havde coronapas. Selvom den mulige genåbning fjerner kravet til disse, mener Thomas stadig, at en natklub som Klods Hans, kan få meget ud af at bevare de nyerhvervede strategier.

Mange diskoteker har holdt helt lukket, andre har udnyttet udendørsarealer, og nogle har gjort som Thomas Helligsø har gjort. Hvorvidt de kreative tiltag har fået samme plads på landsplan, som de har fået hos diskotek Klods hans, vides dog ikke.

80’er musikken vender tilbage til Djurs D.1 februar: Fuglsøcentret åbner igen

Oliver Gohr

En omsætning på 0 i hele januar, hjælpepakker og økonomisk hjælp fra privatinvestor er nu fortid for Fuglsøcentret. Danmarks største privatejede spillested er klar til artister og siddende gæster. Som de plejer.

Af Oliver Gohr

Direktør for Fuglsøcentret i Ebeltoft, Peter Brinks, får d.1 februar lov til at åbne op for kulturhuset efter tredje nedlukning. Nedlukningerne har budt på hårde tider med bl.a. økonomiske midler fra en privatinvestor, da hjælpepakken ikke kan erstatte hele budgettet

”Misforstået i samfundet er det jo, at kompensationerne redder alle virksomheder, det gør de jo ikke. Reelt set der dækker kompensationerne 60 procent af dine udgifter”

Trods en stadigt aktuel coronasituation åbner Fuglsøcentret igen præcis som de plejer. Kulturhusets arrangementer er nemlig for det meste siddende, ligesom man kender det fra coronarestriktionerne. Ifølge Peter Brinks er det nemlig kun bandet Malurt og Britiske Kim Wilde, der har krævet et stående publikum i årets line-up bestående af 65 koncerter. Koncerterne vil desuden være med krav om coronapas og mundbind. Borgernes engagement omkring arrangementerne er også stadig stor. Første koncert er det jyske band tørfisk, hvor der, per d.25 januar, er solgt 700 billetter til.

Efter genåbningen D.1 februar vil man også kunne opleve navne som Michael Learns To Rock, Limahl og Moonjam.

På lørdag indtager Idas spirituelle energier Ebeltoft: “Det her er next level for folk, som er åndeligt bevidste.”

Iben Marie Ryberg

Lørdag d. 29. januar afholder clairvoyant og healer Ida Setterberg en workshop i spirituelle energier. Workshoppen foregår i hendes praksis, Alfa Omega Healing. Her skal kursisterne gøres klogere på dem selv, deres krop og den spirituelle verden.

Af Iben Marie Ryberg

Et lokalt, centralt tilbud om at udvide sin spirituelle horisont. Sådan lyder tilbuddet, hvis man tilmelder sig Ida Setterbergs workshop “De fem centrale healingenergier”.
Kursisterne får undervisning i, hvordan energier er bygget op gennem bevidsthedsudvidende øvelser.

“Yoga er efterhånden et almindeligt tilbud. Det her er next level for folk, som er åndeligt bevidste,” siger Ida Setterberg.

Deltagerne i workshoppen skal, ifølge Ida Setterberg, lære sin, krop og energier at kende med henblik på selvudvikling og indre ro. Ved hjælp af øvelser skal deltagerne komme tættere på sig selv og de fem spirituelle energier.

Ida Setterberg har arbejdet med spiritualitet i seks år. Hun fik egen praksis for tre år siden.

To biler røg i grøften ved Egsmark

Ditte Hjorth Würtzenfeld

En stor varebil har påkørt to biler i et uheld tirsdag formiddag. Påkørslen er sket ved krydset ved Tinghøjvej og Røndevej. 

Af Ditte Hjorth Würtzenfeld 

En stor varebil har påkørt to biler i et uheld tirsdag formiddag. Påkørslen er sket ved krydset ved Tinghøjvej og Røndevej. 

Det drejer sig om et færdselsuheld med tre parter, fortæller Østjyllands politi på stedet. To biler har tilsyneladende holdt stille for at dreje til venstre i krydset ved Tingshøjvej.  Den store varebil er kommet kørende og har tilsyneladende ikke set, at bilerne holder stille. Den første bil reagerer hurtigt og når at komme væk uden at blive ramt. En hvid Citroen når det ikke, og det er her, lastbilen rammer. Bilen drejer rundt om sig selv og ender i grøften. Varebilen prøver at undvige og kører derfor over i modsatte kørebane, hvor bilen rammer modkørende. Denne bil ender også i grøften cirka to hundrede meter længere nede af vejen. 

Føreren af den hvide Citroen har pådraget sig nakke/hovedsmerter som følge af uheldet. Der er ingen yderligere meldinger om personskader. 

Ifølge Vejdiktoratet, er antal af færdselsulykker i Syddjurs kommune steget med cirka 28 procent fra 2019 til 2020. Krydsuheld er steget med fire procent.