Skarp kritik: Politikerne ved ikke nok om biodiversitet

Foto: Ditte Hjorth Würtzenfeld

Biodiversitet kan forstås som mangfoldigheden og stabiliteten af økosystemer. Og netop dette er noget, de kommunale politikere skal lære mere om ifølge Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Af Ditte Hjorth Würtzenfeld

I en artikel fra Danske Kommuner, udtaler Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, at der ikke er styr på viden om biodiversiteten blandt kommunalpolitikere. Han udtaler til netavisen, at det er vigtigt at vide noget om naturen for at kunne tage beslutninger om den. 

Han vil nu tilbyde at komme ud til kommunerne og holde gratis foredrag. 

Men, i Syddjurs kommune har man godt styr på det med biodiversiteten. Det mener byrådspolitiker og medlem af Natur, teknik og miljøudvalget, Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V). 


”Nej, kommunalpolitikere ved ikke nok om biodiversitet, da de ikke er fagfaglige. Men jeg synes, at jeg, også fordi jeg har stor interesse i det, har jeg ret godt fat i, hvad det er,” udtaler han. 

Heller ikke et tilbud om et gratis foredrag vil friste Jørgen:

”Det er jo et fint nok tilbud. Men det er lidt, sådan en ting som både politikere og eksperter falder i, det med foredrag. Men jeg er faktisk ret god til at forstå tingene første gang. Så det skal han da være velkommen til, hvis der er nogle, der mener, han kan klæde dem bedre på. Men jeg tror, alle herude i det her område, er fuldstændig klar over, hvad Morten D.D står for og hvad hans syn er på det. Så det behøver han ikke at gøre for min skyld,”

Jørgen fortæller, at ligefrem være en fordel, at man ikke ved alt om biodiversitet:  

”Hvis man derimod, som mig, eller mine kollegaer, har nogle begrænsende faktorer, så ser man en lille smule bredere på det. Jeg vil rigtig gerne nå frem til mere biodiversitet, men på vejen derhen skal det også gavne andre formål,”

En undersøgelse fra december 2021 foretaget af Mejeriforeningen viste, at hver fjerde dansker ikke føler, de ved nok om biodiversitet. Det er 40 procent. Undersøgelsen viste derudover, at der også var meget misinformation om emnet. 

Niels Peter Mogensen(Ø), byrådspolitiker og biolog, mener at foredrag ville være er en god idé. Han fortæller, at det er vigtigt, at de ved noget om naturen, og et foredrag ville ikke være af vejen: 

”Det synes jeg lyder rigtig godt. Det er der nok nogle, der kunne trænge til at lære noget mere om,”

Byrådspolitiker, Bjørn Jensen(C), tilslutter sin Niels Peter Mogensens holdning: 

”Det er en god ide. Som udgangspunkt er vi ikke teknokrater, vi repræsenterer det brede udsnit af borgerne, men vi skal da være klædt godt på til at træffe de bedste beslutninger på vegne af borgerne,”

Slam-dumpning bekymrer: “Man tog jo også fejl med minkene.”

Asbjørn Thyregod er bekymret for om dumpningen af hav-slam kan få konsekvenser for miljøet ved Hjelm Dyb. Foto: Kevin Landor Laursen.

Planerne om dumpning af havbundslam i Hjelm Dyb vækker bekymring i lokalsamfundet. 

Af Iben Marie Ryberg og Kevin Landor Laursen

”Jeg er bekymret, fordi der er sket fejl før.” Sådan lyder det fra Asbjørn Thyregod, der ejer og bestyrer to campingpladser i Elsegårde. Han er kritisk overfor dumpningen, der skal foregå lige ud for en af hans matrikler: 
”Man tog jo også fejl med minkene, som skulle graves op igen.”

Projektet Aarhus Rewater, et nyt rensningsanlæg i Aarhus, kræver at der flyttes 930.000 kubikmeter sediment fra Aarhus Havn til en ny lokation. I ansøgningen foreslår man, at den lokation bliver Hjelm Dyb.

Et udsat område

Biodiversiteten i kystområdet ved Hjelm Dyb er i forvejen presset efter mange års bundskrabninger. Det har allerede haft konsekvenser for turismen i området. 
”Turisterne kommer jo for miljøet og havet,” siger Asbjørn Thyregod, der frygter en forværring af havmiljøet.

En frygt, som tilsyneladende er berettiget. Ifølge marinbiolog ved Københavns Universitet, Jens Peder Jeppesen, er det en katastrofe, hvis dumpningen gennemføres: 
”Det område, man dumper i, er per definition ødelagt eller ændret de næste 50-100 år.”

Når livet i havet i forvejen har svære kår, er en stor mængde slam ikke den redning, området har brug for:

”Hvis man gør sådan, så ødelægger man rigtig meget af det, man ellers ville prøve at undgå at ødelægge,” lyder det fra marinbiologen. Det ville kræve omfattende havbundsundersøgelser at vurdere, hvor stor skaden ville være, men en ting er sikker ifølge Jens Peder Jeppesen:
”Det er en udpining af det eksisterende havdyrssamfund.”

Kritik på Facebook

Planen om dumpning af havbundslam fra Aarhus Kommune har bragt røre i lokalsamfundet. Frygten for projektets miljømæssige konsekvenser præger befolkningen i Ebeltoft, hvilket især kommer til udtryk på Facebook. 

På et kritisk opslag om dumpningen finder man en række frustrerede kommentarer, der understreger situationens alvor:

Byrådspolitikerne er naturligvis også opmærksomme på sagen. Næstformand for Natur-Teknik og Miljøudvalget i Syddjurs Kommune Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V) anerkender dilemmaet, men tvivler på byrådets indflydelse: 
”Jeg forstår bekymringen, men kommunen har som udgangspunkt ikke nogen indflydelse, når vi kommer udenfor badevandsarealerne.”

Kritikken er blevet fremlagt for Aarhus Vand A/S, men de har ikke ønsket at svare på de stillede spørgsmål.

Aarhus Vand venter stadigvæk på godkendelse af ansøgningen om tilladelse til dumpningen, som lige nu er i behandling hos Miljøstyrelsen. Inden ansøgningen kan godkendes, skal den i høring hos blandt andre Syddjurs Kommune. Byrådet er ikke informeret om, hvornår høringen sker.  

Aktivister raser og laver happening på Molslaboratoriet: Stop dyremishandling

En gruppe vrede borgere er stærkt utilfredse med Molslaboratoriets rewildingsprojekt. De mener, at dyrene i projektet bliver udsat for dyremishandling. I går lavede de en happening. I dag er de meldt til politiet. 

Af: Chiara Bastiani Storm

I går aftes d.24.januar kl.17 brød dyreaktivister reglerne på Molslaboratoriet i Mols Bjerge. Ifølge aktivisterne, bliver dyrene på Molslaboratoriet mishandlet og udsultet. Aktivisterne var derfor taget ud for at fodre dem. 

Aktivister smider hø ind til dyrene i rewildingprojektet. Video: Øxenholt Foto

De heste og kvæg, der er med i Molslaboratories rewildingsprojekt, må ikke fodres. Medarbejdere på Molslaboratoriet har været ude for at fjerne høet i går aftes og i dag, da det ødelægger forskningsprojektet og er til fare for dyrene at få noget kost, de ikke er vant til. 

”Enhver ulovlig handling overfor museet, især hærværkslignende aktioner som dem vi det seneste døgn har været vidne til, bliver naturligvis taget alvorligt og er forelagt Østjyllands Politi,” siger Bo Skaarup, der er museumsinspektør for Naturhistorisk Museum Aarhus. 

Molslaboratoriets rewildingsprojekt er ejet af Naturhistorisk museum Aarhus.

Medarbejder på Molslaboratoriet fjerner aktivisternes hø. Video: Øxenholt Foto

Vrede borgere raser over rewildingsprojektet og ser det som dyremishandling. Dorthe Brauner Jensen, der er formand for ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP” med knap 15.000 medlemmer på Facebook, skriver om happeningen: ”Der er spredt hø ca. 17 steder på Molslaboratoriers arealer i dag. Folk vil ikke finde sig i mere udsultning af dyrene”.  

Opslaget har fået over 100 likes og 33 kommentarer fra medlemmer af Facebookgruppen, der hylder aktivisterne som helte. 

Annette Klit, der er medlem af Facebookgruppen, ved ikke, hvad der kommer til at ske fremover, men tror, at der kommer til foregå flere happenings: ”Vi stopper ikke modstanden, før de stopper udsultningen af dyrene,” siger hun.