Miljø

Skarp kritik: Politikerne ved ikke nok om biodiversitet

27. januar 2022Ditte Hjorth Würtzenfeld

^{Foto: Ditte Hjorth Würtzenfeld}

Biodiversitet kan forstås som mangfoldigheden og stabiliteten af økosystemer. Og netop dette er noget, de kommunale politikere skal lære mere om ifølge Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Af Ditte Hjorth Würtzenfeld

I en artikel fra Danske Kommuner, udtaler Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, at der ikke er styr på viden om biodiversiteten blandt kommunalpolitikere. Han udtaler til netavisen, at det er vigtigt at vide noget om naturen for at kunne tage beslutninger om den.

Han vil nu tilbyde at komme ud til kommunerne og holde gratis foredrag.

Men, i Syddjurs kommune har man godt styr på det med biodiversiteten. Det mener byrådspolitiker og medlem af Natur, teknik og miljøudvalget, Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V).

”Nej, kommunalpolitikere ved ikke nok om biodiversitet, da de ikke er fagfaglige. Men jeg synes, at jeg, også fordi jeg har stor interesse i det, har jeg ret godt fat i, hvad det er,” udtaler han.

Heller ikke et tilbud om et gratis foredrag vil friste Jørgen:

”Det er jo et fint nok tilbud. Men det er lidt, sådan en ting som både politikere og eksperter falder i, det med foredrag. Men jeg er faktisk ret god til at forstå tingene første gang. Så det skal han da være velkommen til, hvis der er nogle, der mener, han kan klæde dem bedre på. Men jeg tror, alle herude i det her område, er fuldstændig klar over, hvad Morten D.D står for og hvad hans syn er på det. Så det behøver han ikke at gøre for min skyld,”

Jørgen fortæller, at ligefrem være en fordel, at man ikke ved alt om biodiversitet:

”Hvis man derimod, som mig, eller mine kollegaer, har nogle begrænsende faktorer, så ser man en lille smule bredere på det. Jeg vil rigtig gerne nå frem til mere biodiversitet, men på vejen derhen skal det også gavne andre formål,”

En undersøgelse fra december 2021 foretaget af Mejeriforeningen viste, at hver fjerde dansker ikke føler, de ved nok om biodiversitet. Det er 40 procent. Undersøgelsen viste derudover, at der også var meget misinformation om emnet.

Niels Peter Mogensen(Ø), byrådspolitiker og biolog, mener at foredrag ville være er en god idé. Han fortæller, at det er vigtigt, at de ved noget om naturen, og et foredrag ville ikke være af vejen:

”Det synes jeg lyder rigtig godt. Det er der nok nogle, der kunne trænge til at lære noget mere om,”

Byrådspolitiker, Bjørn Jensen(C), tilslutter sin Niels Peter Mogensens holdning:

”Det er en god ide. Som udgangspunkt er vi ikke teknokrater, vi repræsenterer det brede udsnit af borgerne, men vi skal da være klædt godt på til at træffe de bedste beslutninger på vegne af borgerne,”

Ensomhed i provinsen: ”Jeg er egentlig bare træt af at være alene”

27. januar 2022Andreas Kloster

Sussanne Flintholm og Sille Hansen, kæmper side om side imod ensomheden i provinsen. Det gør de blandt andet ved netværksmøder, hvor unge kan bygge relationer.

Af Andreas Kloster

Ifølge analysen ”Ensomhed i Danmark” lavet af MaryFonden, er ensomhed blandt unge et alarmerende problem. 12% af de unge mellem 16-29 føler sig ensomme. Ovenikøbet viser Danmarks statistik os, at vi over de sidste ti år har set en tendens til, at flere unge flytter fra provinsen.

”Ensomheden er ikke rar, og jeg er egentlig bare træt af at være alene,”

Fortæller Sille Hansen. Hun er en af de unge i Ebeltoft, der har problemer med at knytte bekendtskaber. På trods af at Sille er med i diverse foreninger, og generelt er en meget udadvendt person, så føler hun alligevel ikke, at hun kan bryde ensomheden.

”Det her er blevet min mission. Det skal bare lykkes,”

Siger Sussanne Flintholm, der sammen med Sille har taget initiativet til at opstarte netværksmøderne for de unge i Ebeltoft. Det har hun gjort fordi, at hun ser det som altafgørende, at de små kommuner formår at holde på de unge, så ungdommen ikke bevæger sig endnu længere imod minoritetslignende tilstande.

*Foto: Privat. Susanne Flintholm, medstifter af netværksmøderne for unge i Ebeltoft.*

”Det at være ung her, det er jo en ensomhedsstempling i sig selv,”

Fortæller Sille Hansen. Problemet for Sille er ikke, at der ikke er muligheder nok i Ebeltoft, for hun spiller både badminton og motionerer generelt meget. Problemet for hende er, at hun altid er betydeligt yngre end de andre. Hun forklarer, at hun selvfølgelig holder af disse relationer, men det er bare ikke det samme som et bekendtskab på hendes egen alder.

Det første netværksmøde, Sussanne og Sille skal holde, bliver den 31. januar 2022 på Maltfabrikken i Ebeltoft. De har kun ét ønske til dette møde, og det er at sige farvel til ensomheden hos Sille og de andre unge, der forhåbentligt møder op.

Forurenet badevand: Fedtemøg invaderer bystrand

27. januar 2022Iben Marie Ryberg

^{Spildevandsanlægget fører forurenet regnvand ud i havet via meterlange betonrør. Det brune fedtemøg ligger på både sten og sand.}
^{Foto: Iben Marie Ryberg}

På stranden bag Fregatten Jylland har vandforureningen sat en kæp i hjulet på planerne om en by-strand.
Vandet er nemlig så forurenet, at kysten er dækket til af ildelugtende fedtemøg.

Af Iben Marie Ryberg

Der er ikke meget hvid sandstrand tilbage på kyststrækningen ved Strandvejen i Ebeltoft. Strandsand og sten er dækket til med rådne brunalger fra havet også kaldet fedtemøg.

Havet er stærkt forurenet af regnvand fra Ebeltofts rensningsanlæg. Konsekvensen af spildevandsudlednigen er, at mængden af næringsstoffer i havet bliver alt for stor.

Ifølge marinbiolog ved Københavns Universitet Jens Peder Jeppesen kan manglen på ålegræs ved stranden være tegn på forurenet vand:
”Ålegræs kan ikke lide større udledninger af spildevand. Det gør, at fedtemøget sætter sig på stængerne.”

Ved Boeslum strand, i den anden ende af Ebeltoft, ligger også spildevandsanlæg få hundrede meter fra vandkanten. Her er vandkvaliteten også udfordret. Mængden af og ålegræs på stranden er nærmest ikkeeksisterende.
Markant anerledes ser det ud på stranden vest for vindmøllerne i Ebeltoft, som ligger placeret 9 kilometer fra anlægget.

^{Træk i slideren for se at mængden af tang på de to strande. Grafik: Ditte Hjorth Würtzenfeld. Foto: Iben Marie Ryberg.}

Forklaringen findes i Ebeltofts kloakeringssystem, som trænger til en overhaling. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang separat kloakering i Ebeltoft, og det tvinger kommunen til at løse problemet med spildevand ved at udlede det i havet.

I Ebeltoft Kommune har man lavet en tiårig plan om en ny hovedstruktur i forhold til spildevand. Vandet skal føres til Fornæs i Grenaa, hvor man har et større og mere effektivt rensningsanlæg og et hav, som bedre kan tåle udledningerne.

Næstformand for Natur-Teknik og Miljøudvalget i Syddjurs Kommune, Jørgen Ivar Mikkelsen, anerkender problemet: ”Vandet er ikke godt nok til at lave badestrand i byen. Det er rigtig skidt.”

Udover den tiårige plan er der ikke lavet yderligere tiltag for at undgå spildevandsforurening i Ebeltoft på kortere sigt.

Slam-dumpning bekymrer: “Man tog jo også fejl med minkene.”

26. januar 2022Iben Marie Ryberg

^{Asbjørn Thyregod er bekymret for om dumpningen af hav-slam kan få konsekvenser for miljøet ved Hjelm Dyb. Foto: Kevin Landor Laursen.}

Planerne om dumpning af havbundslam i Hjelm Dyb vækker bekymring i lokalsamfundet.

Af Iben Marie Ryberg og Kevin Landor Laursen

”Jeg er bekymret, fordi der er sket fejl før.” Sådan lyder det fra Asbjørn Thyregod, der ejer og bestyrer to campingpladser i Elsegårde. Han er kritisk overfor dumpningen, der skal foregå lige ud for en af hans matrikler:
”Man tog jo også fejl med minkene, som skulle graves op igen.”

Projektet Aarhus Rewater, et nyt rensningsanlæg i Aarhus, kræver at der flyttes 930.000 kubikmeter sediment fra Aarhus Havn til en ny lokation. I ansøgningen foreslår man, at den lokation bliver Hjelm Dyb.

Et udsat område

Biodiversiteten i kystområdet ved Hjelm Dyb er i forvejen presset efter mange års bundskrabninger. Det har allerede haft konsekvenser for turismen i området.
”Turisterne kommer jo for miljøet og havet,” siger Asbjørn Thyregod, der frygter en forværring af havmiljøet.

En frygt, som tilsyneladende er berettiget. Ifølge marinbiolog ved Københavns Universitet, Jens Peder Jeppesen, er det en katastrofe, hvis dumpningen gennemføres:
”Det område, man dumper i, er per definition ødelagt eller ændret de næste 50-100 år.”

Når livet i havet i forvejen har svære kår, er en stor mængde slam ikke den redning, området har brug for:

”Hvis man gør sådan, så ødelægger man rigtig meget af det, man ellers ville prøve at undgå at ødelægge,” lyder det fra marinbiologen. Det ville kræve omfattende havbundsundersøgelser at vurdere, hvor stor skaden ville være, men en ting er sikker ifølge Jens Peder Jeppesen:
”Det er en udpining af det eksisterende havdyrssamfund.”

Kritik på Facebook

Planen om dumpning af havbundslam fra Aarhus Kommune har bragt røre i lokalsamfundet. Frygten for projektets miljømæssige konsekvenser præger befolkningen i Ebeltoft, hvilket især kommer til udtryk på Facebook.

På et kritisk opslag om dumpningen finder man en række frustrerede kommentarer, der understreger situationens alvor:

…

Byrådspolitikerne er naturligvis også opmærksomme på sagen. Næstformand for Natur-Teknik og Miljøudvalget i Syddjurs Kommune Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V) anerkender dilemmaet, men tvivler på byrådets indflydelse:
”Jeg forstår bekymringen, men kommunen har som udgangspunkt ikke nogen indflydelse, når vi kommer udenfor badevandsarealerne.”

Kritikken er blevet fremlagt for Aarhus Vand A/S, men de har ikke ønsket at svare på de stillede spørgsmål.

Aarhus Vand venter stadigvæk på godkendelse af ansøgningen om tilladelse til dumpningen, som lige nu er i behandling hos Miljøstyrelsen. Inden ansøgningen kan godkendes, skal den i høring hos blandt andre Syddjurs Kommune. Byrådet er ikke informeret om, hvornår høringen sker.

Opfølgning: Dyreelskere bliver til dyreplagere

26. januar 2022Asger

^{Vilde ponyer græsser i området omkring Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge, tirsdag den 25. januar 2022. I 2016 blev 16 vilde ponyer udsat i Nationalpark Mols Bjerge for at skabe vildere natur i nationalparken.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)}

Gårsdagens nyhed omkring en gruppe aktivister, der smed hø ind til de fritgående dyr på Molslaboratoriets arealer, møder nu hård kritik fra seniorforsker og museumsdirektør.

Af Asger Hinsch

Mandag aften stod agendaen for en gruppe anonyme aktiviser på at fodre dyrene på Molslaboratoriets arealer med hø, fordi der var en klar intern forståelse om, at dyrene sultede. Efterfølgende blev høet fjernet af personalet fra Molslaboratoriet og der blev indsendt en politianmeldes af aktivisterne til Østjyllands politi. Nu stilles der også hård kritik af gruppens handling.

“Man kan ikke have ubegrænset vækst i bestanden”
Rasmus Ejrnæs

Aktivisternes handling har ramt en nerve hos seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs. Han ser på aktivisterne som sabotører og løgnere, der ødelægger et projektet, som handler om at sætte dyrene fri.

”Aktivisterne handler på en formodning om, at der er vanrøgt af dyrene og det er rent ud sagt løgn. Det er faktuelt forkert og det er ekstremt veldokumenteret”, siger Rasmus Ejrnæs.

Han forklarer, at det ikke er dyrene på Mols Bjerge, der lider, men det gør de næsten alle andre steder i Danmark. Man skal sætte det hele i perspektiv til produktionsdyrenes liv. Tvang og slaveri bliver en del af dyrenes hverdag, når man opdrætter dem til at skulle malkes eller slagtes. Ureguleret vækst i bestanden er også et problem, fortæller Rasmus Ejrnæs.

”Det er som at tisse i bukserne, når man fodrer dyrene, fordi man bliver nødt til at regulere dem. Hvis de er i god fodertilstand hele året rundt, bliver man nødt til at sterilisere dem eller aflive dem, fordi de ellers formerer sig ud i uendeligheden. Man kan ikke have ubegrænset vækst i bestanden”, forklarer Rasmus Ejrnæs.

Museumsdirektør for Naturhistorisk Museum Aarhus, Bo Skaarup, melder sig også på banen igen og giver hans tanker på, hvorfor fodringen af dyrene er kritisable. Han fortæller, at grundprincippet bag projektet er, at se udviklingen hos dyrene i et område, hvor de kan passe sig selv, dog til enhver tid under lovens rammer. I en forlængelse af dette forklarer han, at projektet også indebærer, ikke at fodre dyrene med føde, der er fyldt med gødning og tilskudsfoder.

”Det helt store problem i dansk natur er, at vi gøder og gøder og dermed, så taber vi en masse dyrearter i Danmark fordi de arter, der kan lide nærringsfattige områder, de dør hver dag”, siger Bo Skaarup

Kritikken i denne artikel, er blevet fremlagt for formanden for facebookgruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP”, Dorthe Brauner Jensen, der har delt videoerne af aktivisterne handling, da kontakt til aktivisterne ikke kunne skabe grundet deres anonymitet. Hun har ikke vendt tilbage.

Ny højskole åbner: Her lærer du om klima og får hænderne skruet ordentligt på

26. januar 2022Heidi Kirkeby Mogensen

Bæredygtigt byggeri af minihuse, afgrøder der dyrkes efter permakulturens principper og praktiske kundskaber er nogle af de ting, der er på skemaet hos Højskolen Grobund, der åbner til sommer.

Af: Heidi Kirkeby Mogensen

Tilmeldingen til højskoler er for tiden rekordhøje og mange af dem har klima på programmet, men kun få i samme kaliber som Højskolen Grobund. Her vil de bryde op med fortællingen om at det er finere at være akademiker, end det er at have gået på teknisk skole. Undervisningen kommer til at være meget lavpraktisk, fordi det for dem giver mening at starte der. Som elev kan du lære at save dine egne brædder, karte uld, bygge bomuldstelte, plantefarvning og meget mere.

Jonas Hagen Høj, initiativtager til Højskolen Grobund, mener ikke at klimaproblemerne kan løses ved at sidde og skrive på en computer, man skal derimod ud i virkeligheden på den ene eller anden måde. Derfor, mener han også, at det meget snart bliver problematisk, at ungdommen er meget akademiske og har gået i skole i lang tid, men er fuldstændig ubrugelige med deres hænder.

En anden problematik Jonas Hagen Høj belyser er den modtagerorienterede undervisning, der er på mange højskoler. Han mener:

”Højskoler i dag er sådan et 4. g ophold, for folk der har gået i 3. g. Man kommer ind, læner sig tilbage og så tager man bare imod, det er nærmest ligesom at være på ferie. Det er meget passivt.”

Højskolen Grobund udspringer af økosamfundet Grobund og er nummer to af sin slags i Danmark. Interessen for højskolen er stor, og de har allerede solgt halvdelen af de ophold, som de har sat til salg. Det er på trods af, at højskolen endnu ikke eksisterer andre steder end på hjemmesiden og oppe i initiativtagernes hoveder.

Alan Pauel Bjerre, tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund, mener, at det er en glimrende ide med højskoler, der udspringer fra økosamfund. Han siger:

”At man har et økosamfund, der driver en højskole, er med til at styrke økosamfundet og forankringen i det omkringliggende samfund, så der kommer folk til.”

Corona satte en stopper for fællesspisningerne, men kampen mod madspild kæmpes stadig

25. januar 2022Heidi Kirkeby Mogensen

Hvert år går der 814.000 tons mad til spilde i Danmark. Det vil Madspilds-Pensionatet gøre op med, også selvom deres fællesspisning bliver aflyst.

Af Heidi Kirkeby Mogensen

Madspilds-Pensionatet er denne uge, grundet corona, blevet forhindret i at afholde deres månedlige fællesspisning. Råvarerne, som skulle være brugt til maden, skal ikke gå til spilde, og derfor har de valgt, at man kan komme og hente det i en af de syv byer, hvor foreningen normalt holder til.

Steffen Sand, en af de frivillige i Madspilds-Pensionatet, fortæller, at der ikke er nogen økonomisk gevinst for foreningen, det handler om at bekæmpe madspild sammen og skabe rammer for et fællesskab. Maden får de sponsoreret af lokale supermarkeder, som de har aftaler med. Det er mad, der ellers var blevet smidt ud, men fordi foreningen aftager det, bliver det ikke en del af statistikken over madspild.

“Der er en hel masse mennesker rundt omkring, der hjælper med at dele mad ud i en forskellig skala, så det, der ikke kommer afsted her, bliver sendt ud til andre steder, hvor det bliver delt videre. Der er sådan et netværk, der ligger under det hele,” siger Steffen Sand.

En af de mennesker, der er en del af netværket, er Edith Clausen, der i dag er mødt op for at indsamle råvarer til folk, der ikke selv har mulighed for at møde op ved Sognegården i Hornslet. Hende og hendes mand kører rundt til forskellige familier, som de har aftaler med. Hun siger, at der er utrolig meget madspild, og derfor er det et rigtig godt initiativ.

“Jeg synes, det er imponerende. Det er flot. De frivillige, der laver det – det er supergodt,” siger Edith Clausen.

Under normale omstændigheder, hvor corona ikke er inde i billedet, er der fællesspisning en gang om ugen, den sidste uge i hver måned.

Foreningen har planer om at blive en socialøkonomisk virksomhed. Flere penge mellem hænderne ville betyde, at fællesspisningen kunne foregå oftere, der ville komme flere mennesker og dermed kunne aftages mere mad.

Lokal naturelsker og ildsjæl er uforstående: Hvor er de udsultede dyr i nyhederne?

25. januar 2022Asger

På diverse facebookgrupper er der stor kritik af rewilding-projektet i Molslaboratoriets arealer. En af grupperne har næsten 15 tusinde medlemmer, og her er Annette Klit en de mange fakkelbærer i debatten. Hun mener ikke, at TV2 har opfyldt rollen som vagthund her.

Af Asger Hinsch

Den smukke natur i Mols Bjerge betræder Annette Klit på næsten daglig basis. Men hendes idylliske naturvandring bliver ødelagt af kreaturer, der i hendes øjne direkte udsættes for vanrøgt i form af manglende føde.

I en mailkorrespondance har Annette Klit været i kontakt med TV2 ØSTJYLLAND og forsøgt at bringe opmærksomhed på de eventuelle brud på dyreværnsloven af Molslaboratoriet, som facebookgruppen og foreningen ”Stop Vanrøgt af Dyr bag hegn” har politianmeldt.

Sidste mail i denne tråd blev sendt d. 13 januar, som Annette Klit ikke har fået nogen respons på.

”Det gider de ikke lave en nyhed om. Det er der åbenbart ikke noget nyt i. Hvis jeg var journalist, ville jeg syntes, at alt det her var mums. Jeg er faktisk lidt rystet”, siger Annette Klit.

Redaktionschef Karsten Smed fra TV2 ØSTJYLLAND forholder sig til denne kritik og fortæller, at han ikke finder den berettiget.

”Historien er løbende blevet dækket rigtig meget af os, og jeg har svaret på flere klager. Enten mener folk, at det bliver dækket for meget eller for lidt. Men skal det i nyhederne, så skal der ske noget mere nyt og afgørende”, fortæller Karsten Smed og forklarer, at en politianmeldelse på ingen måde kan måle sig med en decideret sigtelse i forhold til væsentlighed.

Yderligere henviser han til TV2 ØSTJYLLANDS egen facebookside, hvor de havde en livedebat omkring rewilding d. 12 maj 2021.

Den seneste udvikling i sagen skete mandag aften kl 17, hvor en gruppe aktivister, fodrede fritgående køer med hø. Det blev fjernet af personalet fra Molslaboratoriet samme aften og efterfølgende morgen.

^{Videooptagelse: Øxenholt Foto}

Karsten Smed har ikke siddet på dagens redaktion og har ingen kendskab til videooptagelsen, men forholder sig dog skeptisk til at denne udvikling i sagen kunne gøre nogen forskel til historiens nyhedsværdi.

Syddjurs Kommune vil opføre solceller ved Høegholm: – Niels føler sig ikke hørt af politikerne

25. januar 2022Emma Lindberg

Kommunen har besluttet, at der skal arbejdes videre med etableringen af solceller ved Høegholm, og at borgerinddragelsen er vigtig. Alligevel føler en af naboerne til projektet sig ikke hørt, og byrådet har ikke svaret på hans bekymrede e-mails.

Af Emma Lindberg

Et enigt byråd besluttede sidste år, at der skal arbejdes videre med at opføre fire nye solcelleanlæg i Syddjurs. En af dem skal placeres i Høegholm, hvor Niels Brøgger bor. I referatet fra byrådsmødet i juni 2021 står der, at det er vigtigt, at borgerne i området omkring Høegholm bliver hørt.

Men Niels Brøgger føler sig ikke hørt af politikerne. Tilbage i juni 2021 sendte han en e-mail til alle byrådspolitikere i Syddjurs Kommune, hvor han forklarede sin situation. Her inviterede han også politikkerne forbi, så de med deres egne øjne kunne se, hvordan solcellerne ville påvirke udsigten, men ingen er vendt tilbage.

Niels Brøgger frygter genskind fra solcellerne, og at hans ejendom taber værdi. Han bor mere end 200 meter fra det område, hvor solcellerne skal opføres, står derfor ikke umiddelbart til at få erstatning.

I e-mailen til byrådspolitikerne står: ”Vi føler os utrygge ved, hvordan projekter vil håndtere eventuelt genskin – både for os som naboer og i forhold til trafikken i området.”

Morten Siig (SF) fra Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget kommenterer på Niels’ bekymring om genskin med: ”I lokalplanen skal der tages hensyn til, om han får genskin, derfra hvor han bor.”

Medlem af Erhverv- og Plan udvalget Ole S. Hansen (S) har ifølge ham selv været ude at besøge både lodsejere og de naboer, der bliver berørt af solcelleanlægget. ”Jeg kan kun beklage, hvis han ikke har hørt fra nogen.” siger Ole, og pointerer at byrådet efter høringen beskar i antallet af solceller ved Høegholm.