Skolerne i Syddjurs Kommune ligger over landgennemsnittet på flere parametre

En ny analyse viser positive tal for 9.klasselevernes afgangseksamener i Syddjurs kommune. Flere unge tager de obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen og flere opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne 

Af: Chiara Bastiani Storm 

En analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed viser, at skoler i Syddjurs Kommune på flere parametre ligger over landsgennemsnittet.

Skolerne i Syddjurs klarer sig for eksempel bedre, når det kommer til, hvor mange 9.klasses elever, der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne. Det gør 88 procent af eleverne i kommunen. Det er tre procent mere end landsgennemsnittet.

Samtidig er der flere, der tager de obligatoriske prøver ved folkeskolens afgangseksamen. Det gør 90 procent af de unge i kommunen. Det er to procent mere end landsgennemsnittet.

Formand for udvalget for familie-, børn- og læringsudvalget Kirstine Bille udtaler på Syddjurs Kommunes hjemmeside: 

 ”Tallene fra den nye analyse er en god indikator for, at vores folkeskole er på rette vej. Det er et af vores klare mål, at flere elever bliver klar til at kunne tage en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse.”

Markant flere huskøbere end hussælgere – alligevel står husene tomme

Ebeltoft oplever stor efterspørgsel på helårsboliger. Mange vil bo fast i byen, men der er et begrænset antal helårsboliger ledige. En af grundene kan være kommunens fravalg af bopælspligten.

Af: Chiara Bastiani Storm

Unge som gamle vil gerne flytte til Ebeltoft, men der er ikke boliger nok. Udbuddet på helårsboliger i Ebeltoft er det laveste man har set i 16 år. 

”Der er for få helårshuse til salg i forhold til efterspørgslen. Den problematik har vi haft de sidste to år. I 2018 var der markant længere liggetid, end hvad vi ser i dag” siger Troels Gravgaard, ejendomsmægler i Ebeltoft.

Der er langt flere købere, end der er sælgere i Ebeltoft. Men selvom, der er mange, der ønsker at flytte til byen, forbliver den en turistby.

”Der er butikker, som ikke har åbent om vinteren, fordi der kommer så få kunder, at det ikke giver mening. Til gengæld tjener butikkerne godt på turisterne om sommeren,” siger Helle Dannemare, bestyrelsesmedlem i Handelstandsforeningen i Ebeltoft.

En grund til, at byen forbliver en turistby på trods af den store efterspørgsel, kan være kommunens fravalg af bopælspligten.

”Der er mange, der køber helårshuse og bruger dem som sommerhuse. Det tillader vores lokalplaner,” siger Troels Gravgaard.

Med fraværet af bopælspligten er der ikke krav på, hvordan man skal bruge sin bolig. På den måde kan husene stå tomme udenfor højsæsonerne.

”Hvis de, som har købt en villa for at bruge det til sommerhus, i dag udbyder husene til salg, så ville husene formentligt blive købt af nogen, som ønsker at bebo ejendommen helårligt. For to år siden var det anderledes, men jeg tror vi fortsat vil opleve stor efterspørgsel på helårshusene,” siger Troels Gravgaard.

Der er 7220 helårsbeboere i Ebeltoft og omkring 90.000 i sommerhøjsæsonen.

”Politikkerne skal vurdere, hvad der er bedst for Ebeltoft. Er det højsæsonenerne, hvor folk strømmer til, eller er det at få indbyggertallet til at stige på helårsbasis,” siger Troels Gravgaard.

Aktivister raser og laver happening på Molslaboratoriet: Stop dyremishandling

En gruppe vrede borgere er stærkt utilfredse med Molslaboratoriets rewildingsprojekt. De mener, at dyrene i projektet bliver udsat for dyremishandling. I går lavede de en happening. I dag er de meldt til politiet. 

Af: Chiara Bastiani Storm

I går aftes d.24.januar kl.17 brød dyreaktivister reglerne på Molslaboratoriet i Mols Bjerge. Ifølge aktivisterne, bliver dyrene på Molslaboratoriet mishandlet og udsultet. Aktivisterne var derfor taget ud for at fodre dem. 

Aktivister smider hø ind til dyrene i rewildingprojektet. Video: Øxenholt Foto

De heste og kvæg, der er med i Molslaboratories rewildingsprojekt, må ikke fodres. Medarbejdere på Molslaboratoriet har været ude for at fjerne høet i går aftes og i dag, da det ødelægger forskningsprojektet og er til fare for dyrene at få noget kost, de ikke er vant til. 

”Enhver ulovlig handling overfor museet, især hærværkslignende aktioner som dem vi det seneste døgn har været vidne til, bliver naturligvis taget alvorligt og er forelagt Østjyllands Politi,” siger Bo Skaarup, der er museumsinspektør for Naturhistorisk Museum Aarhus. 

Molslaboratoriets rewildingsprojekt er ejet af Naturhistorisk museum Aarhus.

Medarbejder på Molslaboratoriet fjerner aktivisternes hø. Video: Øxenholt Foto

Vrede borgere raser over rewildingsprojektet og ser det som dyremishandling. Dorthe Brauner Jensen, der er formand for ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP” med knap 15.000 medlemmer på Facebook, skriver om happeningen: ”Der er spredt hø ca. 17 steder på Molslaboratoriers arealer i dag. Folk vil ikke finde sig i mere udsultning af dyrene”.  

Opslaget har fået over 100 likes og 33 kommentarer fra medlemmer af Facebookgruppen, der hylder aktivisterne som helte. 

Annette Klit, der er medlem af Facebookgruppen, ved ikke, hvad der kommer til at ske fremover, men tror, at der kommer til foregå flere happenings: ”Vi stopper ikke modstanden, før de stopper udsultningen af dyrene,” siger hun.