Corona satte en stopper for fællesspisningerne, men kampen mod madspild kæmpes stadig

Hvert år går der 814.000 tons mad til spilde i Danmark. Det vil Madspilds-Pensionatet gøre op med, også selvom deres fællesspisning bliver aflyst.

Af Heidi Kirkeby Mogensen

Madspilds-Pensionatet er denne uge, grundet corona, blevet forhindret i at afholde deres månedlige fællesspisning. Råvarerne, som skulle være brugt til maden, skal ikke gå til spilde, og derfor har de valgt, at man kan komme og hente det i en af de syv byer, hvor foreningen normalt holder til.

Steffen Sand, en af de frivillige i Madspilds-Pensionatet, fortæller, at der ikke er nogen økonomisk gevinst for foreningen, det handler om at bekæmpe madspild sammen og skabe rammer for et fællesskab. Maden får de sponsoreret af lokale supermarkeder, som de har aftaler med. Det er mad, der ellers var blevet smidt ud, men fordi foreningen aftager det, bliver det ikke en del af statistikken over madspild.

“Der er en hel masse mennesker rundt omkring, der hjælper med at dele mad ud i en forskellig skala, så det, der ikke kommer afsted her, bliver sendt ud til andre steder, hvor det bliver delt videre. Der er sådan et netværk, der ligger under det hele,” siger Steffen Sand.

En af de mennesker, der er en del af netværket, er Edith Clausen, der i dag er mødt op for at indsamle råvarer til folk, der ikke selv har mulighed for at møde op ved Sognegården i Hornslet. Hende og hendes mand kører rundt til forskellige familier, som de har aftaler med. Hun siger, at der er utrolig meget madspild, og derfor er det et rigtig godt initiativ.

“Jeg synes, det er imponerende. Det er flot. De frivillige, der laver det – det er supergodt,” siger Edith Clausen.

Under normale omstændigheder, hvor corona ikke er inde i billedet, er der fællesspisning en gang om ugen, den sidste uge i hver måned.

Foreningen har planer om at blive en socialøkonomisk virksomhed. Flere penge mellem hænderne ville betyde, at fællesspisningen kunne foregå oftere, der ville komme flere mennesker og dermed kunne aftages mere mad.

Færdselsregler skaber problemer for butikker på gågaden i Ebeltoft

Flere butikker på Strøget i Ebeltoft oplever problemer med varemodtagelse. De nuværende regler tillader nemlig kun varebiler at køre ærindekørsel, hvilket skaber problemer, når varerne leveres med lastbil. I nogle tilfælde har det ført til forsinkelser og yderligere omkostninger for de erhvervsdrivende

Af Christoffer Møller

Store vareleveringer har igennem en længere periode voldt problemer for butikker på gågaden i Ebeltoft. Færdselsreglerne tillader kun ærindekørsel for køretøjer under 3500 kg. Det skaber forskellige problemer for butikkerne.

Varerne bliver enten afleveret flere hundrede meter væk eller på overlæssede og svært håndterbare paller for at spare vognmændene flere ture op og ned af den brostensbelagte gade.

I de værste tilfælde har fragtfirmaerne slet ikke leveret forhandlernes produkter, men blot kørt dem retur til terminalen. I disse tilfælde har butikkerne oplevet at skulle betale transportomkostninger igen for at få deres varer.

“Jeg er mest træt af bøvlet. At vi skal ringe rundt, og vi skal blive irriterede på vores leverandører over, at vores varer ikke kommer. Det er jo absolut ikke deres skyld”

Jette Brinch Nielsen, indehaver af Mols Bolsjer


Nogle vognmænd vælger alligevel at køre igennem gaden og læsse deres varer af. Det har forhandlerne på gaden ikke noget problem med, da ekspeditionstiden oftest er kortvarig.


Èn af de butikker, der er værst berørt af problemerne er Mols Bolsjer. Her er indehaver Jette Brinch Nielsen træt af udfordringerne, der har stået på i en årrække.

“Jeg er mest træt af bøvlet. At vi skal ringe rundt, og vi skal blive irriterede på vores leverandører over, at vores varer ikke kommer. Det er jo absolut ikke deres skyld”.

Hun snakkede inden kommunalvalget med byrådspolitiker Kasper Kolstrup, der sagde, han ville tage sagen videre. Indtil videre må de erhvervsdrivende døje med leveringsproblemerne.

Syddjurs Kommune kæmper for at løse problem i ældreplejen

Mangel på arbejdskraft på ældreområdet er et landsdækkende problem. Syddjurs Kommune har de sidste to år sammenlagt fået bevilliget 19 millioner kroner til at udvikle deres ældrepleje. Kommunen håber på, at et projekt kan hjælpe.  

Af Line Sofie Beck

Det er et landsdækkende problem, at der mangler ansatte i ældreplejen. I Syddjurs kommune har man med udgangspunkt i bevillinger fra Sundhedsstyrelsen igangsat projekt ‘Mere Værdig Ældrepleje’, som skal forbedre ældreplejen. Kommunen håber på, at en positivt arbejdskultur kan vække interesse for nye medarbejdere. 

Christoffer Pedersen, som er formand for Sundheds- og ældreudvalget, fortæller, at der har været positive tilbagemeldinger fra projektet. 

“Jeg tror på, at der, hvor vi skal starte, er ved at fastholde medarbejdere,” siger Christoffer Pedersen, og tilføjer: “Hvis vi kan skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderen trives, tror jeg, at det er det væsentligste.”  

Projektet tager udgangspunkt i den hollandske Buurtzorg-model. Den bygger på, at sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere organiserer arbejdet i selvstyrende borgerteams. Ideen er, at medarbejdere har ansvaret for én gruppe af ældre i stedet for flere grupper. 

Rita Vinding, formand for Ældrerådet i Syddjurs Kommune, vurderer, at hvis det ikke var for sygdom, så fungerer projektet godt. “Men der er hele tiden udfordringer med sygdom, og det er virkelig et problem” siger hun. 

Både Christoffer Pedersen og Rita Vinding peger på god trivsel og positiv stemning på arbejdet, som en løsning til det høje sygefravær og mangel på arbejdskraft.  

“Et godt arbejdsmiljø er vigtigt,” siger Rita Vinding. “Dem, der er i ældreplejen, skal ikke flygte hen til andre typer jobs.”  

Der forventes en samlet evaluering af projektet i starten af foråret. Her skal det vurderes, om projektet skal gøres til en fast del af arbejdsprocessen i Syddjurs Kommune.  

Syddjurs Kommune fører an i landsdækkende aftale

En landsdækkende prøveordning med fast tilknyttede praktiserende læger har siden 2016 fungeret i Syddjurs Kommune, og tallene viser, at kommunen fører an i implementeringen. Det er dog ikke noget, man har bemærket i Ældre Sagens afdeling i Ebeltoft.

Mandag blev der på et møde i Syddjurs’ kommunalt lægelige udvalg drøftet en kommende forlængelse af den ordning, der har tilknyttet praktiserende læger til en række plejehjem i kommunen. En ordning som Ældre Sagen i mange år har advokeret kraftigt for.

Ordningen blev indført i 2016 og udrulles med et mål om 80 procent dækning på landsplan i 2024. Her godt 5 år efter udrulningen ligger Syddjurs Kommune solidt over landsgennemsnittet på 44 procent dækning.

Syddjurs er blandt de kun 15 procent af landets 98 kommuner, der har læger tilknyttet over halvdelen af de kommunale plejehjem. Dermed fører kommunen altså an i bekæmpelsen af, hvad ældresagen anser som en ”urimelig ulighed,” der forårsager en unfair og skævvredet service på plejehjemmene.  

Det landsdækkende initiativ har til formål at sikre tilknyttede læger til plejehjem. Målet er, at den tilknyttede læge skal tilse de patienter, der ønsker det og både rådgive og undersøge det øvrige personale.

Noget opsigtsvækkende kommer det dog fra formanden for Ældre Sagen Ebeltoft, Aase Møgelvang Bang, at det ikke er noget, man har været klar over i lokalafdelingen.

”Det kender jeg intet til, men det er selvfølgelig positivt,” indrømmer hun på trods af, at hendes egen organisation har bakket kraftigt op om tiltaget gennem mange år.

Rundstykker og kakao: Natklub i Ebeltoft tager kreative midler i brug

Neonlys forude. Diskotek Klods Hans i Ebeltoft, håber inderligt på, at Covid-19 vil miste sin status som samfundskritisk sygdom, og endnu engang give mulighed for en genåbning af nattelivet.

Af Andreas Kloster

En luftbåren sygdom, og tætdansende unge mennesker, har vi lært, er en farlig cocktail. Denne cocktail indeholder blandt andet nedlukning, isolation og ikke mindst høje smittetal.  Siden Covid-19 epidemien brød ud og diskotekernes første nedlukning d.11. marts 2020, har lange nætter på dansegulvet ikke været en realitet for mange unge.

I synet af Jyllands-Postens nyhed omhandlende, at Covid-19 kan miste sin blåstempling som samfundskritisk sygdom, så kan man snart ane de tågede nætter på diskoteket igen.

”Det lyder sgu for godt til at være sandt. Den historie har vi hørt mange gange”

Siger Thomas Helligsø, ejer af diskotek Klods hans i Ebeltoft. Selvom Jyllands-Posten efter sigende skulle have pålidelige kilder, der har afsløret at Mette Frederiksen vil genåbne landet den femte februar, så er Thomas Helligsø stadig ikke overbevist.

”Lukkede arrangementer, hvor du kan få rundstykker og kakao med hjem, det er vejen frem”

Siger Thomas Helligsø. Selvom en potentiel genåbning står for døren, så vil diskotek Klods Hans, og crewet bagved, stadig prioritere de kreative tiltag.

Under epidemien har det været nødvendigt at være kreativ, så man kunne udnytte sine åbne timer bedst muligt. For diskotek Klods Hans og dens ejere, har disse tiltag blandt andet været at give rundstykker og kakao med hjem, eller give et par kulørte drinks når du kommer ind.

Adgangen til rundstykker og drinks, kunne skaffes ved at købe en billet til arrangementet. Dette var en måde hvorpå de kunne sørge for, at det kun var det tilladte antal mennesker der kom ind, og samtidig sørge for at alle havde coronapas. Selvom den mulige genåbning fjerner kravet til disse, mener Thomas stadig, at en natklub som Klods Hans, kan få meget ud af at bevare de nyerhvervede strategier.

Mange diskoteker har holdt helt lukket, andre har udnyttet udendørsarealer, og nogle har gjort som Thomas Helligsø har gjort. Hvorvidt de kreative tiltag har fået samme plads på landsplan, som de har fået hos diskotek Klods hans, vides dog ikke.

80’er musikken vender tilbage til Djurs D.1 februar: Fuglsøcentret åbner igen

En omsætning på 0 i hele januar, hjælpepakker og økonomisk hjælp fra privatinvestor er nu fortid for Fuglsøcentret. Danmarks største privatejede spillested er klar til artister og siddende gæster. Som de plejer.

Af Oliver Gohr

Direktør for Fuglsøcentret i Ebeltoft, Peter Brinks, får d.1 februar lov til at åbne op for kulturhuset efter tredje nedlukning. Nedlukningerne har budt på hårde tider med bl.a. økonomiske midler fra en privatinvestor, da hjælpepakken ikke kan erstatte hele budgettet

”Misforstået i samfundet er det jo, at kompensationerne redder alle virksomheder, det gør de jo ikke. Reelt set der dækker kompensationerne 60 procent af dine udgifter”

Trods en stadigt aktuel coronasituation åbner Fuglsøcentret igen præcis som de plejer. Kulturhusets arrangementer er nemlig for det meste siddende, ligesom man kender det fra coronarestriktionerne. Ifølge Peter Brinks er det nemlig kun bandet Malurt og Britiske Kim Wilde, der har krævet et stående publikum i årets line-up bestående af 65 koncerter. Koncerterne vil desuden være med krav om coronapas og mundbind. Borgernes engagement omkring arrangementerne er også stadig stor. Første koncert er det jyske band tørfisk, hvor der, per d.25 januar, er solgt 700 billetter til.

Efter genåbningen D.1 februar vil man også kunne opleve navne som Michael Learns To Rock, Limahl og Moonjam.

To biler røg i grøften ved Egsmark

En stor varebil har påkørt to biler i et uheld tirsdag formiddag. Påkørslen er sket ved krydset ved Tinghøjvej og Røndevej. 

Af Ditte Hjorth Würtzenfeld 

En stor varebil har påkørt to biler i et uheld tirsdag formiddag. Påkørslen er sket ved krydset ved Tinghøjvej og Røndevej. 

Det drejer sig om et færdselsuheld med tre parter, fortæller Østjyllands politi på stedet. To biler har tilsyneladende holdt stille for at dreje til venstre i krydset ved Tingshøjvej.  Den store varebil er kommet kørende og har tilsyneladende ikke set, at bilerne holder stille. Den første bil reagerer hurtigt og når at komme væk uden at blive ramt. En hvid Citroen når det ikke, og det er her, lastbilen rammer. Bilen drejer rundt om sig selv og ender i grøften. Varebilen prøver at undvige og kører derfor over i modsatte kørebane, hvor bilen rammer modkørende. Denne bil ender også i grøften cirka to hundrede meter længere nede af vejen. 

Føreren af den hvide Citroen har pådraget sig nakke/hovedsmerter som følge af uheldet. Der er ingen yderligere meldinger om personskader. 

Ifølge Vejdiktoratet, er antal af færdselsulykker i Syddjurs kommune steget med cirka 28 procent fra 2019 til 2020. Krydsuheld er steget med fire procent.